“Vi lever i en tid med hidtil uset forandring” er en påstand vi efterhånden hører så ofte, at den snart risikerer at blive til en cliché. Men trods hyppigheden af dette udsagn, bør vi ikke hvile os for længe på laurbærene.
I løbet af de sidste par år alene har vi set sociale forandringer: fra det hurtigt aldrende samfund, og flergenerations-arbejdspladsen som dette medfører, til opgaveøkonomiens frembrusen, hvor et stigende antal mennesker arbejder som selvstændige freelancere – ofte på korte kontrakter. Teknologier lige fra ‘big data’ til kunstig intelligens udbredes støt. Det utilregnelige politiske landskab ser ud til at være i konstant forandring i hele verden, mens nyheder spækkes med cyberterrorisme-historier om alt fra medievirksomheder til præsidentvalg.
For mange opfattes disse forandringer som epokegørende, ikke mindst for Det Verdensøkonomiske Forum (WEF), som mener vi befinder os midt i den fjerde industrielle revolution.
“Ændringerne er så gennemgribende, at man fra menneskehistoriens perspektiv aldrig har set en tid, der var mere lovende eller potentiel faretruende,” siger WEF’s bestyrelsesformand Klaus Schwab.
Han koger ‘driverne’ for disse ændringer ned til tre kerneområder:
- Fysiske ændringer, herunder nye materialer såsom grafen, 3D-print, en ny bølge af robotter og selvfølgelig førerløs teknologi
- Digitale ændringer, herunder de billige sensorer, der understøtter ‘Internet of Things’, blockchain, kunstig intelligens og gennemgribende platforme
- Biologiske ændringer, herunder de hurtige reduktioner i omkostningerne til gensekventering og manipulationsteknologier såsom CRISPR
Sætter vi alle disse sammen ender vi op med en hastighed og bredde af forandring uden sidestykke, og ingen steder har dette været mere synligt end på arbejdspladsen. Det er nok ikke så overraskende endda, at et af de mest omdiskuterede emner i det sidste årti har været, hvordan vores arbejde kommer til at se ud i fremtiden.
Fremtidens arbejde
Havde du søgt på ‘fremtidens arbejde’ for et par år siden, havde du sandsynligvis fået omkring 50 millioner søgeresultater på Google. I dag giver søgningen 2,3 milliarder resultater! Der findes konferencer, bøger og en hel skov af artikler om emnet, som dækker alt fra AI og automation til opgaveøkonomi og ligestilling.
Vi står i en noget paradoksal situation, hvor arbejdsløsheden er lav i hele den vestlige verden, men hvor virksomhederne beklager sig over manglen på færdigheder. Sådanne paradokser eksisterer også i andre sammenhænge; såsom den stigende produktivitet, der modvægtes af stillestående lønninger, eller genopretningen af de vestlige økonomier, der sammenfalder med en nedgang i social mobilitet.
Når vi kobler dette sammen med et medarbejderengagement på kun 13% globalt (31,6% i Danmark), tegner det et overvældende billede af utilfredshed, både hvad angår de færdigheder, der tilbydes på arbejdsmarkedet (set fra et arbejdsgiverperspektiv) og de job, der tilbydes (set fra et medarbejderperspektiv). Denne generelle opfattelse af desillusionering har været præget af en vis grad af usikkerhed om, hvordan fremtidens arbejde kommer til at være. Denne artikelserie sigter efter at fjerne noget af denne usikkerhed.
Fremtiden er her allerede
Science fiction-forfatteren, William Gibson, kom engang med en berømt udtalelse: “Fremtiden er her allerede, den er blot lidt ujævnt fordelt.” Når vi undersøger ‘fremtidens arbejde’, kan vi ligeledes opdage at mange af de ændringer, som folk forudser vil ske i fremtiden, allerede eksisterer rundt om i verden i små ‘lommer’. Vi kan se, at folk skifter job oftere end førhen, og at et stigende antal arbejder i opgaveøkonomien. Vi kan se en fremadrettede march af nye teknologier som AI, robotter og ‘Internet of Things’. Vi kan se indkomstforskelle i hele det vestlige samfund, der skaber sprækker i det politiske og sociale liv.
Ved at se på early adopters i hver af disse områder, bliver vi i stand til at tage en evidensbaseret tilgang til at forstå de ændringer, der sandsynligvis vil blive udbredt på morgendagens arbejdsplads. Der er ikke mangel på vilde og ekstravagante fremtidsforudsigelser derude, især når det kommer til effekterne af nye teknologier på arbejdspladsen, men ved at undersøge, hvordan disse teknologier allerede påvirker samfundet, kan vi tage en mere jordnær og realistisk tilgang.
Deloittes Josh Bersin inddelte ‘fremtidens arbejde’ i det personlige, det organisatoriske og det samfundsmæssige. Denne serie af artikler vil sigte mod at afmystificere alle tre. Den vil undersøge, hvordan vi arbejder, hvorfor vi arbejder, hvordan vi udvikler vores færdigheder, søger efter mening og gør fremskridt i vores karriere. Den vil undersøge, hvad jobs er, hvilke forskellige roller menneske og maskine kommer til at spille, hvordan opgaveøkonomien kan resultere i en fleksibel arbejdsstyrke og hvordan den nye arbejdsstyrke kan omforme vores forretningsmodeller. Sidst men ikke mindst vil den undersøge, hvordan denne ændring kommer til at påvirke samfundet, især hvordan vi træner og støtter op om læring hos befolkningen, hjælper folk med springet fra den ene karriere til den anden og opretholder robuste arbejdsstandarder.
Alle disse emner vil blive undersøgt i dybden over de kommende måneder, og jeg vil bestræbe mig på at dække hvert emne med en robust og bevis-drevet tilgang. Jeg vil forsøge at adskille det realistiske fra det fantasifulde ved at lade tidlige signaler lede mig.
Som Gibson med rette sagde, er fremtiden her allerede, og jeg vil søge at hjælpe med at identificere de områder, hvor forandring allerede har fundet sted og hvor eksperimenter giver resultater. Det er her, hvor fremtiden allerede er kommet, og det er her vi ser de ændringer, der vil ske, og som sker, i hele samfundet.
Jeg kan ikke lave ændringerne for dig, men jeg er (forhåbentlig) i stand til at inspirere og pege dig i den rigtige retning og sikre, at de bestræbelser du gør, ruster dig til at sikre et fremtidigt arbejde, der er stærkt og velstående. Jeg håber, at I vil følge med i min artikelserie og gerne byde ind med input, tanker og refleksioner. Ændringer behøver ikke at være skræmmende – så lad os komme i gang!
