Hvilket rekrutteringsbureau passer til dig?

Hvornår skal du bruge et traditionelt rekrutteringsbureau – og hvornår skal du ikke?

Står du i en situation, hvor du mangler den helt rette kandidat til en stilling i din virksomhed? En oplagt måde at starte på er ved at skrive et jobopslag og håbe, at en med de helt rette kvalifikationer bider på krogen, men så heldig er du ikke altid. Rekruttering kræver en stor indsats – i hvert fald hvis du vil finde en kandidat, der har alt det, som du skal bruge.

Derfor kigger vi i dette blogindlæg på, hvordan du bedst muligt kan rekruttere på baggrund af dine efterspurgte kompetencer og ressourcer. Vi kigger blandt andet på forskellen mellem det klassiske rekrutteringsbureau og det lidt mere utraditionelle af slagsen. Valget af rekrutteringsbureau har nemlig stor indflydelse på, hvordan dit rette match bliver fundet, og hvilke ressourcer du selv skal have i brug.

De forskellige typer af rekrutteringsbureauer

Men hvordan skal du så rekruttere? Først og fremmest skal du vurdere, om du har brug for et rekrutteringsbureau i din søgen. De fleste virksomheder vil have stor gavn af rekrutteringsbureauets viden og erfaring. Der er dog forskel på, hvor meget viden du selv sidder inde med, og i hvor høj grad rekrutteringsbureauet skal blande sig i processen.

Der findes et hav af forskellige typer af rekrutteringsbureauer og processer. Det gælder for dig om at finde den type og proces, der passer til din virksomhed og den stilling, som du skal udfylde.

Først vil vi dog lige skitsere de forskellige rekrutteringsbureauer, så du har det bedste grundlag for dit valg. Vi tager her udgangspunkt i de to poler, nemlig det klassiske rekrutteringsbureauer og det utraditionelle rekrutteringsbureau, som har en alternativ tilgang til rekrutteringen.

Det traditionelle/klassiske rekrutteringsbureau:

  • Det traditionelle rekrutteringsbureau er kendetegnet ved rekrutteringsbranchen generelt i Danmark, hvor rekrutteringsfirmaet står for hele rekrutteringsprocessen – fra at finde de rette kandidater og læse deres CV’er og ansøgninger til at afholde samtaler og eventuelle tests. Dog er det typisk dig, der tager den endelige beslutning. Alt andet overlader du i deres hænder.

Det utraditionelle rekrutteringsbureau:

  • Et nyt alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau kan stå for at finde og headhunte en pulje af kvalificerede kandidater. Du bruger herefter din viden om din egen virksomhed til selv at afholde samtaler med de kvalificerede kandidater og udvælge den endelige kandidat. Her beholder du altså selv en del af ejerskabet over din rekruttering. Det kunne eksempelvis være et talent acquisition bureau som Shortlist, der som de første i Danmark bruger talent acquisition for at finde og motivere de rette kandidater for derefter at overlade selve vurderingsdelen til dig. På den måde skaber du din egen proces, men får stadig hjælp til kandidaterne.

Begge løsninger har fordele, alt efter hvem din virksomhed er, og hvilke ressourcer I selv ligger inde med. Derfor gælder det om at finde ud af, hvilken type du vil få mest ud af.

Hvilken type rekrutteringsbureau matcher min virksomhed bedst?

For at finde ud af hvilken type af rekrutteringsbureau der passer til din virksomhed, er der flere spørgsmål, som du kan stille dig selv:

  • Vil jeg selv have ejerskab over rekrutteringsprocessen?
  • Vil jeg selv stå for samtalerne eller have en udefrakommende til det?
  • Vil jeg bruge alle mine ressourcer på det traditionelle rekrutteringsbureau, eller har jeg selv en viden jeg gerne vil udnytte?
  • Ved jeg præcis, hvad det er, jeg søger?
  • Hvor meget tid vil jeg ligge i det?
  • Hvor mange ressourcer vil jeg bruge?

Når du har svaret på disse spørgsmål, vil du typisk have et langt bedre overblik over, hvilke ressourcer du har in-house, og hvilke dele af rekrutteringsprocessen du gerne vil outsource.

Hvornår skal jeg bruge et traditionelt rekrutteringsbureau?

Kort sagt, så skal du bruge det traditionelle rekrutteringsbureau, hvis du ikke selv vil være inde over processen eller simpelthen ikke har tiden til det, hvilket ikke er atypisk i både små og store virksomheder. Dog vil det typisk være en dyrere fornøjelse, fordi de klarer alle aspekter af rekrutteringen, men det vil samtidig også give dig tid til dine kerneopgaver.

Det er oplagt at bruge et traditionelt rekrutteringsbureau, hvis du ikke ved præcis, hvad du søger, og hvis du har brug for hjælp til at definere stillingen eller ikke har erfaring med selv at afholde samtaler. Hvis du kan nikke ja til en af de ovenstående scenarier, er det måske traditionel rekruttering, som du skal gøre brug af.

Hvornår skal jeg kigge efter alternativer?

Du skal derimod overveje et utraditionelt rekrutteringsbureau, hvis du ikke har tid eller ressourcer til at rekruttere fuldstændigt selv eller outsource hele processen. Det er derfor en middelvej, hvor du får det bedste fra begge verdener. På den måde kan du stadig beholde ejerskabet over rekrutteringen og få leveret de bedste kandidater, som allerede er motiverede til at arbejde i din virksomhed.

Hvis du står i en situation, hvor du gerne vil have de rette kandidater ind i din egen proces, men har svært ved at få fat på dem, er det måske et utraditionelt rekrutteringsbureau, som du skal have fat i.

Brug et utraditionelt rekrutteringsbureau, og få ejerskab over din rekrutteringsproces

Det utraditionelle rekrutteringsbureau er til dig, der kan selv; Til dig, der føler, at du kan bruge din viden og erfaring om virksomheden til at skabe effektive samtaler og udvælge de rette kandidater. Det er trods alt dig, der bedst kender til virksomheden og derfor ved, hvilken type rekrutteringsbureau du skal have fat i, og hvilke kompetencer der matcher virksomheden.

Hvis du bruger et talent acquisition bureau som Shortlist, får du leveret kandidaterne direkte til din egen rekrutteringsproces. Det betyder, at du ikke skal overskride dine budgetrammer, når du alligevel kan klare assessment-delen selv. Du får kun hjælp til den allersværeste del af rekrutteringen, nemlig at indfange og finde kandidaterne.

Med vores alternative tilgang sørger vi for at headhunte, overbevise og motivere de kandidater, der matcher alle jeres kriterier, så du får dem leveret på et sølvfad. Ofte er det netop det at finde og motivere kandidater til at søge din stilling, der er det sværeste – især hvis de allerede har en anden stilling. Med denne todelte alternative rekrutteringsproces beholder du ejerskabet over resten af rekrutteringsdelen, samtidig med at du forbliver inden for budgetrammen og finder det helt rette match til din virksomhed.

Hvis vi skal hjælpe dig med at finde en kvalificeret pulje af kandidater gennem en alternativ rekrutteringsproces, er vi ikke længere end et klik væk.

Shortlist oprindelig Founder Grundlægger Troels Vilsted Skydt

Troels Vilsted Skydt

Director & Founder

Uforpligtende sparring til din rekrutteringsstrategi

Jeg ved hvordan du skaber en effektiv rekrutteringsstrategi, og hvordan du skaber en stærk relation med de bedste kandidater i markedet - kandidater som du ellers ikke ville tiltrække via de gamle og traditionelle metoder. Vil du have min uforpligtende sparring, så er jeg klar.

Lad os tage en samtale