Den fjerde industrielle revolution bringer en hvirvelvind af forandringer til organisationer. Men hvad betyder det egentligt for os som enkeltpersoner og for vores vilje og evne til at lære de færdigheder, der skal gøre os i stand til at holde trit med forandringer gennem hele livet?
En nyere rapport fra kursusudbyderen Udemy viser, at kun 42% af generation Y har modtaget nogen form for videreudvikling og uddannelse på arbejdspladsen, til trods for at samme procenttal anser netop dette som den bedste gode, de kunne få fra deres arbejdsgiver. Denne efterspørgsel efter læring er forståelig. De teknologiske forandringer, der påvirker den moderne arbejdsplads, gør konstant læring afgørende for enhver medarbejder, der ønsker at være på forkant med udviklingen.
Denne udfordring fremhæves også i en ny undersøgelse fra spanske ESADE, som viser, at mangel på færdigheder er den primære barriere i udviklingen af en datadrevet kultur. På arbejdsmarkedet er der mangel på medarbejdere med færdigheder inden for både analyse og håndtering af data, og til trods for denne omfattende mangel forsøger organisationer stadigvæk ikke at lukke kløften ved investere i intern udvikling af deres medarbejdere.
Lignende mangel på færdigheder er også opstået i form af kunstig intelligens (AI). Eksempelvis afslørede en nyere undersøgelse foretaget af konsulentvirksomheden EY, at når det kommer til at arbejde med AI, har de fleste organisationer næsten ikke engang formået at dyppet tæerne i vandet. Til trods for denne forsigtige tilgang kæmper de fleste alligevel med at finde talent til at komme i gang med disse fordækte bestræbelser.
Desuden afslører en nyere rapport fra Accenture, at manglen på rene AI-færdigheder kun afspejler halvdelen af kampen. For at udnytte teknologien fuldt ud skal organisationer udvikle en lang række nye processer, så AI bliver kernen i alt, hvad de foretager sig. Som du nok kan forestille dig, vil nye processer næsten med garanti kræve nye færdigheder fra arbejdsstyrken.
Livslang læring
Vi befinder os dog langt fra et dommedagsscenarie. Mange overskrifter forudser i stedet at den fjerde industrielle revolution vil bringe en tidsalder med evig læring. Den tid, hvor man gik på universitetet for aldrig mere at sætte sig på kursusbænken igen, er fortid. Nutiden og fremtiden kræver færdigheder, der løbende opdateres og udvikles. Udfordringen er så; hvordan kan vi bedst gøre dette?
En ny rapport fra Accenture hævder, at virksomheder bør tage føringen med at udvikle både tekniske og bløde færdigheder.
“Paradoksalt nok vil de reelle menneskelige færdigheder – fra ledelse til kreativitet – forblive yderst relevante, og vinder-organisationer vil finde den rette balance ved at udnytte det bedste af teknologien til at hæve deres folk, ikke eliminere dem,” påpeger Accenture. “Ikke alene er arbejdstagerne optimistiske. De forstår også, at de skal lære nye færdigheder. Den digitale udvikling kan fremskynde læring ved at integrere uddannelse diskret i det daglige arbejde, så læring bliver en livsstil, og arbejdstagere og organisationer forbliver relevante.”
En række virksomheder fører vejen. For eksempel har Airbnb oprettet Data University for at give medarbejderne mulighed for at lære om data. Initiativet har allerede fået omkring en ottendedel af arbejdsstyrken til at deltage. Teknologi-giganten Google har også oprettet et online kursus i samarbejde med kursus-platformen Coursera. Kurset er designet til fagfolk inden for it-support, og teamet bag mener, at en studerende kan gå fra nybegynder til kompetent på blot otte måneder.
Massive åbne online-kurser (MOOC’er) tilbyder en fantastisk mulighed for at hjælpe folk med at lære gennem hele deres karriere på en effektiv og økonomisk måde. For nogle år siden opgjorde en Wharton-rapport, at omkostningerne ved at levere et standard MBA-kursus lå på omkring 1.475 dollars per studerende. Hertil kommer at hvert kursus er begrænset af kapaciteten hos den enkelte skole, der leverer kurset. De beregnede også, at omkostningerne ved at levere et massivt online-kursus resulterede i en pris på 50 cent per studerende, eller 11 dollars per studerende der gennemførte kurset (baseret på typiske gennemførselsrater).
Coursera har ledt vejen og lancerede sidste år ‘Coursera for Business’. Den virksomhedsspecifikke platform har over 1.400 kurser fra omkring 150 institutioner verden over. Platformen tilbyder arbejdsgivere specialiseringer, der kombinerer kurser om bestemte emner for at gøre det nemmere for medarbejdere at fordybe sig i kerneområder.
Tid til at lære
Mens Udemy-rapporten, nævnt tidligere i dette indlæg, fremhævede manglen på investering i medarbejderes uddannelse og udvikling, findes der også legitime bekymringer om den manglende tid, der er afsat til udvikling af vores færdigheder på arbejdspladsen.
3M, Motorola og Google har mestret konceptet om at tildele 20% tid til innovation på projekter og ideer, der ligger uden for medarbejdernes kerneopgaver. Denne tid har givet dem frihed til at udforske og være kreative, og hos Google har dette resulteret i udviklingen af produkter som GMail og Google Maps.
Når det kommer til læring lader det imidlertid til, at hvis arbejdsgiverne tilbyder en eller anden form for økonomisk støtte til læring, skal den egentlige læring ofte foregå i medarbejderens egen tid. Selv om det i vid udstrækning er accepteret at freelancere, der arbejder i opgaveøkonomien, selv har ansvaret for deres egen kompetenceudvikling, er det vel normen i ansættelsesforhold, at dette ansvar deles ligeligt mellem arbejdsgiver og medarbejder? Faktisk konstaterede en nyere undersøgelse foretaget af IT-virksomheden BMC, at mange arbejdstagere mener, at det er arbejdsgiverens ansvar at give dem mulighed udvikle de færdigheder, der er nødvendig for at trives i det hurtigt-skiftende arbejdsmiljø.
“Det massive digitale sceneskift, vi oplever, tvinger samfund og virksomheder til at skabe nye læringsmiljøer til at uddanne deres arbejdsstyrker, så de kan imødekomme kravene fra den digitale industri,“ siger BMC’s Paul Appleby, og fortsætter: ”Undersøgelsen viser også, at medarbejderne ønsker at være ‘digitale forandringsagenter’ og søger at erhverve sig nye færdigheder, men efterspørger, at arbejdsgiverne tilbyder flere uddannelsesmuligheder til at opfylde kravene i den digitale tidsalder. Kort sagt, vil virksomheder, der tager initiativ til at lede i dag, være dem, som andre følger i morgen.”
Dette har været tilfældet hos den franske forsikringsgigant AXA, der for nyligt samarbejdede med Coursera for at tilbyde efteruddannelse til virksomhedens 145.000 medarbejdere over hele verden. Det første pilotforsøg bestod i at medarbejderne afsatte 18 timer til læring, spredt over flere kurser, hvor den gennemsnitlige medarbejder gennemførte to et halvt kursus i forsøgsperioden.
“De grundlæggende færdigheder, der kræves af job i 2020 er slet ikke på radaren i dag. Vi skal derfor genoverveje, hvordan vi kan udvikle vores færdigheder, da 50% af vores job byder på betydelige forandringer med hensyn til færdigheder,” siger Stephanie Ricci, leder for læring hos AXA.
Bilgiganten Toyota forsøger at blande læring ind i hverdagen. Deres produktionslinjer har ‘andon’-reb, som medarbejderne trækker i, når de har problemer. Derefter forsøger deres team kollektivt at hjælpe med at løse problemet. Eventuelle forbedringer i processen formaliseres herefter formelt og spredes hurtigt til hele arbejdsstyrken via uddannelsessessioner for gruppe- og teamledere.
Hvis konstant kompetenceudvikling bliver en realitet, skal der dog sættes tid til side fra de normale arbejdsopgaver for at give medarbejderne tid og plads til at lære. Dette vil hjælpe med at understrege vigtigheden af en konstant udvikling af færdigheder, samtidig med at medarbejderne bevilges tid og ressourcer til at studere effektivt. Hvis læring kan gøres til en social aktivitet blandt medarbejderne er det endnu bedre, da dette vil bidrage til at sprede læring i hele organisationen.
Uanset hvorledes organisationer og enkeltpersoner vælger at tilgå denne udfordring, bør der ikke herske tvivl om, at vi lever i tidsalderen for kontinuerlig læring. Af den grund er vi nødt til forberede os på den nye virkelighed på bedst mulig vis.
