Teamchef til skatte- & regnskabsrådgivning i Aabenraa Vojens

Igangværende rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om stillingen.

Teamchef til skatte- & regnskabsrådgivning i Aabenraa Vojens

Virksomhed: Spiras

Er du en motiverende og synlig leder med blik for struktur, trivsel og samarbejde mad basis i et stærkt fagligt fundament? Og vil du stå i spidsen for et stærkt team af skatte- og regnskabsrådgivere? Så er det måske dig, vi søger som ny teamchef hos Spiras.

Vi søger en engageret og kompetent teamchef med stærke lederevner til at varetage den daglige ledelse af 25 skatte- og regnskabsrådgivere på vores kontor i Aabenraa og Vojens. Som teamchef får du ansvar for opgavefordeling, løbende opfølgning og udvikling af teamet. Derudover får du mulighed for via din faglige ballast at være med til sætte retningen for udviklingen af den skatte- og regnskabsmæssige rådgivning.

Dine primære opgaver vil være
· Daglig ledelse af teamet med fokus på trivsel, struktur og effektivitet
· Styring og fordeling af opgaver samt opfølgning på produktion
· Sparring og støtte til medarbejderne i deres faglige udvikling
· Onboarding af nye medarbejdere
· Iværksættelse af tiltag, der understøtter høj trivsel og stabil drift
· Deltagelse i relevante faggrupper og samarbejde på tværs af afdelinger
· Ressourceoverblik og budgetplanlægning for teamet
· Sparring med afdelingschef og øvrige ledere i økonomiafdelingen
· Via din faglige ballast være med til at sætte retningen og udvikle rådgivningen på skatte- og regnskabsmæssige område

Vi søger dig, der
· Har solid erfaring med ledelse af fagprofessionelle og har lyst til at stå i spidsen for et stort team
· Er en tydelig, anerkendende og tillidsskabende leder
· Arbejder struktureret, tænker digitalt og følger op på aftaler
· Formår at skabe samarbejde på tværs af lokationer og sikre ro og retning – også i travle perioder
· Kommunikerer klart og engagerende på dansk.

Din baggrund
Du er en erfaren og ambitiøs leder, hvor struktur, kvalitet og udvikling går hånd i hånd. Du motiveres af at skabe resultater gennem andre, og du formår at balancere daglig drift med strategisk udvikling og ledelse. Det vil være en fordel, at du er vant til at lede og skabe retning i komplekse miljøer, hvor der stilles høje krav til både faglighed, effektivitet og samarbejde.
Din faglige ballast er stærk, og du har en tungere økonomisk uddannelse som Cand.Merc.Aud el.lign. kombineret med solid revisorerfaring. Du forstår egnskabsproduktionens kompleksitet og har blik for, hvordan processer og teknologi kan optimeres og bruges til at skabe værdi for både kunder og organisation.
Du skal have egen bil og være indstillet på mødeaktivitet på vores øvrige lokationer i Kolding og Odense.

Hvem er Spiras?
Spiras er en dynamisk og moderne rådgivningsvirksomhed i vækst, der landsdækkende servicerer det professionelle landbrug. Vi fokuserer på kundens behov og står stærkt på digitalisering og den teknik, der i dag anvendes i landbruget. Økonomirådgivningen i Spiras består samlet set af ca. 155 personer fordelt med ca. 100 medarbejdere i regnskabsservices som står for udarbejdelsen af regnskaber, 40 medarbejdere i skatte- og regnskabsrådgivning og 25 medarbejdere i rådgivning, strategi og udvikling der arbejder med virksomheds- og strategisk rådgivning til vores kunder. Vi er fordelt på lokaliteter i Aabenraa, Vojens, Kolding og Odense.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en ledergruppe på 8 personer, og vi tilbyder et spændende job i et stærkt fagligt team med gode kollegaer, uformel omgangstone og hvor respekt og samarbejde er alt afgørende. Vores arbejdskultur bygger på frihed under ansvar, hvor vi støtter hinanden og arbejder sammen mod fælles mål. Du får frihed til i vid udstrækning at planlægge din tid og dine opgaver inden for fastsatte deadlines, samt mulighed for hjemmearbejdsdage.
Derudover tilbyder vi attraktive ansættelsesvilkår, herunder en god pensionsordning, gode muligheder for efteruddannelse, en række attraktive medarbejdergoder samt gode kontorfaciliteter og en attraktiv kantineordning.

Vil du vide mere? Ring på +45 31 40 50 50 eller skriv til kontakt@shortlist.dk

Om Spiras

Igangværende rekruttering

Shortlist tror på individuel dialog frem for lange skriverier, som ingen alligevel læser. Du behøver derfor ikke at spilde din tid på en motiveret ansøgning. Interesseret i jobbet? Ring eller connect med os på LinkedIn - ellers skal vi nok finde dig og indlede dialog, såfremt du er den helt rigtige til jobbet.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale