Sund & Bælt søger en ingeniør eller tilsvarende, som brænder for at være med til at vedligeholde, udvikle og optimere Sund & Bælts jernbaneanlæg.
Opgaven indebærer bl.a.:
- Ansvarlig for vedligehold og reinvestering af assets indenfor fagområde spor herunder budgettering, fakturahåndtering og økonomiopfølgning
- Arbejdsopgaver indenfor arbejdsmiljø, jernbanesikkerhed, normhåndtering og bæredygtighed
- Medvirkende til Sund & Bælts udvikling mod digitale løsninger og struktureret dataopsamling
- Videreudvikling af vedligeholdelsesstrategien for sporområdet, således at vedligeholdet til enhver tid er indrettet optimalt ift. i de teknologiske muligheder og set i et totaløkonomisk perspektiv
- Bidrage til udbud og kontraktstyring
- Sikre godt samarbejde med rådgivere og samarbejdsparter
- Tænke bæredygtighed ind i projekterne
Arbejdsdagen er varieret
Som en del af Sund & Bælts driftsorganisation vil din arbejdsdag være varieret efter opgavernes art og bestå af en blanding af kontorarbejde og tilsyn i anlægget.
Sikkerhed og tilgængelighed på Sund og Bælts jernbaneanlæg har højeste bevågenhed, hvilket stiller krav til din evne til prioritering, handling og omstilling.
Sund & Bælt har gennem længere tid satset markant på digitale løsninger og struktureret dataopsamling. Blandt andet er vores Asset Management System, Maximo, over de seneste år blevet opgraderet, og vi har for nyligt udviklet en ambitiøs vedligeholdelsesstrategi for skinner baseret på data fra Asset Management Systemet IRISSYS.
Sund & Bælt ejer og finansierer dele af byggeriet af Femern Landanlæg fra Ringsted til Holeby og hele Femernforbindelsen mellem Danmark og Tyskland. Disse anlæg vil på sigt også blive en del af dit ansvarsområde.
Dit primære arbejdssted bliver på Sund & Bælts kontor i Halsskov. På grund af arbejdsopgavernes geografiske fordeling må der påregnes arbejdsdage i København og på sigt også i Rødby. Hjemmearbejdsdage vil i begrænset omfang være en mulighed.
Da en del vedligeholdsopgaver løses af entreprenører i natlige sporspærringer må du påregne natarbejde i kortere perioder over året.
Tæt samarbejde med entreprenører og rådgivere
Som Asset Operations Manager vil du varetage Sund & Bælts interesser i tæt samarbejde med entreprenører og rådgivere. Du bliver budgetansvarlig og skal sikre en optimal og kosteffektiv styring af vedligeholdet i det tætte samarbejde, du vil få med de entreprenører og rådgivere, som står for selve udførelsen af opgaverne.
Du er en del af et kompetent team
Organisatorisk vil du referere til den tekniske chef for Jernbanetekniske anlæg. Jernbanetekniske anlæg er en afdeling bestående af 8 dygtige og kompetente medarbejdere med hver sit fagområde. Afdelingen er kendetegnet ved et dynamisk tværgående samarbejde med en god forståelse for hinandens funktion og behov. Desuden udviser hver medarbejder stort engagement, seriøsitet og målorientering i forhold til arbejdet med afdelingens opgaver. I dit virke som Asset Operations Manager for Spor, vil du komme til at samarbejde med kolleger, der arbejder med system- og dataanalyse, projektudvikling, planlægning samt Asset Operations Managers fra andre funktionsområder udenfor jernbanen.
Stillingen er i dag besat af en yderst kompetent baneingeniør, som har valgt at fratræde stillingen ved årsskiftet 23/24 for at gå på pension. Der vil således være god tid til at få overdraget arbejdsopgaverne og opnå anlægskendskab i løbet af 2023.
Om dig
Du er en holdspiller og god til at kommunikere i de relationer, du indgår i. Du finder arbejdsglæde ved at løse både store og små opgaver. Du tager ejerskab for egne opgaver, hvor du arbejder resultatorienteret og med stor gennemslagskraft. Som person har du let til smil, er robust og trives i en dynamisk hverdag.
Den ideelle profil kunne se således ud:
- Ingeniør eller lignende med erfaring indenfor sporvedligehold, udbud, projektledelse og kontraktforvaltning
- Erfaring med tilsyn, dataanalyse og rapportering
- Risikobevidst og med erfaring indenfor sikkerhed på jernbanen både ifm. ændrings- og fornyelsesprojekter (CSM-RA og TSI) og arbejdsmiljø
- Kendskab til og erfaring med datadrevet vedligeholdelse herunder f.eks. Maximo og IRISSYS.
- Omkostningsbevidst med kendskab til økonomistyring og budgetlægning
- Behersker dansk, tysk og engelsk i skrift og tale.
- Erfaring fra en lignende stilling med et etableret netværk.
Selvom du ikke mener du helt formår at fylde den ”ideelle” profil ud, skal det ikke afholde dig fra at søge stillingen. Vi anser det som helt naturligt, at vi vil skulle bidrage med sidemandsoplæring og efteruddannelse i et vist omfang.
Attraktive ansættelsesforhold
Sund & Bælt lægger vægt på, at være en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og gode vilkår for deres medarbejdere og familier. Derfor lægges der også vægt på, at du får den efter- og videreuddannelse og de udviklingsmuligheder, der passer til netop dig.
Skulle du være bosat på Fyn, vil du få udleveret en erhvervsbizz, så du frit kan passere broen dagligt for at komme på arbejde.