Controller

Igangværende rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om stillingen.

Controller

Virksomhed: PWC

Vær med til at outsource og kvalitetssikre vores kunders økonomifunktion

Trives du i et job, hvor din succes skabes i samspil med vores kunder, dine kolleger og dig? Så har vi jobbet til dig. Du får en konsulentrolle med en bred vifte af opgaver indenfor controlling og økonomistyring. Du er ambitiøs og serviceminded og har en høj faglighed. Du ved, at kvalitet leveres både i form af faglighed og et professionelt samspil med kunden. Vi prioriterer at udvikle os digitalt, så det forventer vi også, at du gør. 

“I jobbet som controller får jeg mange spændende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi leverer høj kvalitet, og sammen er vi et professionelt team.” Fortæller controller, Linda Jakobsen.

Velkommen til SME Digital & Outsourcing

I SME Digital & Outsourcing hjælper vi vores kunder med at outsource hele eller dele af deres økonomifunktion. Vores opgaver dækker alle opgaver fra bogføring, rapportering, controlling, rådgivning og sparring til afstemning til revisor. Vores mål er, at vores kunder kan have fokus på at drive deres virksomhed. 

Dét, der gør det unikt at arbejde som controller hos lige netop os, er, at dine udviklingsmuligheder er enormt brede. Fagligt får du adgang til et stort internt netværk af  specialister fx inden for moms, skat og digitalisering. Du vil få ansvaret for de kunder, som kan udvikle dig, eller de brancher, som du finder mest interessante. Personligt ser vi også et stort potentiale i rollen. Der er ikke noget, der er skåret i granit, så har du et ønske om at prøve kræfter med ledelse eller noget helt andet, er det muligheder, vi kan udforske sammen. Vi vil gerne udfordres, ligesom vi håber, at du vil. Mulighederne er mange, så det vil i høj grad være op til dig at gribe dem. 

Arbejd med kvalitetssikring, onboarding og digitalisering 

Som controller vil du opleve en stor variation i dine opgaver, idet du kommer til at have en bred opgaveportefølje og arbejde for mange forskelligartede kunder inden for små og mellemstore virksomheder. 

Dine opgaver vil primært bestå af at: 

  • kvalitetssikre dine kollegers og eget arbejde
  • implementere nye kunder i PwC – dvs. deltage i onboarding af nye kunder, igangsættelse af opgaven, opstartsmøde med kunden for at forventningsafstemme processen osv. I nogle tilfælde vil målet være at få nye kunder overdraget til andre kolleger, som varetager opgaven fremadrettet 
  • digitalisere nuværende og nye kunder fx optimering af arbejdsgange og -processer ved hjælp af moderne teknologi  
  • have ansvaret for egen kundeportefølje, hvor du både er hands-on på opgaverne, men også kvalitetssikre egne opgaver

Bidrag med din erfaring inden for controlling, økonomi og bogføring 

Vi ser gerne, at du har erfaring indenfor enten controlling, økonomi eller bogføring, har en bred erfaring fra forskellige brancher og gerne fra små eller mellemstore virksomheder. 

Vi ved godt, at du ikke kan alt på forhånd. Derfor er det vigtigste for os, 

  • at du tager et stort ansvar og formår at drible med boldene selv 
  • at du er udadvendt – dvs. du trives med at være ude ved dine kunder, samarbejde med revisorerne og dine kolleger og i det hele taget har en serviceminded tilgang til de mennesker, du omgås med 
  • at du har stor erfaring med løbende afstemninger til rapportering til kunderne og afstemning til revisor
  • at du har bred erfaring med de mest anvendte systemer fx. Economic, NAV og BC365

Til alt det, du er. Og alt det, du kan blive

Som en del af PwC er du både en del af en markedssucces og et sted, der er rart at være. Det er i samspillet mellem de to, at tilliden opstår, karrieren udvikler sig, og hvor du og dine kolleger er med til at finde løsninger for erhvervslivet og for det samfund, vi alle sammen er en del af. Det er derfor, vi siger: Succes skaber vi sammen.

Om PWC

Igangværende rekruttering

Shortlist tror på individuel dialog frem for lange skriverier, som ingen alligevel læser. Du behøver derfor ikke at spilde din tid på en motiveret ansøgning. Interesseret i jobbet? Ring eller connect med os på LinkedIn - ellers skal vi nok finde dig og indlede dialog, såfremt du er den helt rigtige til jobbet.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Shortlist kandidat-sourcing
Vi sourcer til følgende rekrutteringer

Lad os tage en samtale