Controller til Skyways Technics

Igangværende rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om stillingen.

Controller til Skyways Technics

Virksomhed: Skyways Technics
Vil du spille en nøglerolle i en global virksomhed med ambitioner – hvor du både vil have fingrene nede i regnskab, controlling og projektledelse? Er du derudover omhyggelig og stærk i diverse regnskabsprincipper, så er det måske dig, vi leder efter til Skyways Technics.

På vegne af Skyways Technics søger Career | a JKS company en skarp og engageret Controller, der trives med både struktur og forandring, og som kan skabe overblik og fremdrift i en kompleks, international forretning. Du får en alsidig rolle tæt på forretningen og bliver en central samarbejdspartner for både økonomi, ledelse og organisationen generelt.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver

I rollen som Controller får du tre centrale fokusområder:

  • Månedsafslutning & rapportering, hvor du bliver højre hånd til virksomhedens Head of Accounting og får ansvar for regnskabsafslutning, konsolidering og ledelsesrapportering på tværs af selskaber
  • Controlling & analyse, hvor du dykker ned i tallene, identificerer afvigelser og leverer skarpe indsigter, der styrker det datadrevne beslutningsgrundlag. Her vil du fungere som analytisk sparringspartner og bidrage aktivt til optimering og udvikling af processer
  • Projektledelse – hvor du generelt vil få projektlederansvaret for større interne forretningsprojekter. Første opgave bliver formodentligt at sikre fremdrift og koordinering i virksomhedens ESG-indsats. Du behøver ikke være specialist på projektet – det vigtigste er, at du kan holde retning og følge op

Da Skyways Technics har en del datterselskaber rundt i verden, kan der indimellem forekomme lidt rejseaktivitet.

Din ekspertise og personlighed

Du er en selvkørende og struktureret profil med et stærkt overblik og en naturlig nysgerrighed efter at forstå sammenhænge – både i tallene og i forretningen. Du trives med ansvar og kan skabe fremdrift i en kompleks hverdag, hvor ikke to dage er ens.

Du formår at kommunikere klart og tilpasset med både ledelsen, stærke kommercielle profiler og internationale kolleger – derudover er du oprigtigt interesseret i at forstå og samarbejde med mennesker fra forskellige kulturer og fagligheder.

Med dit analytiske mindset, din solide regnskabsforståelse og evne til at tage initiativ, bliver du en nøglespiller i en global virksomhed i bevægelse.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har en økonomisk uddannelse – fx cand.merc.aud., HD(R) eller lignende
  • Har 5–10 års erfaring med regnskab, revision eller controlling
  • Har styr på måneds-, kvartals- og årsafslutninger
  • Har stærke analytiske evner og lyst til at arbejde tæt på forretningen
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og proaktivt
  • Behersker både dansk og engelsk

Vi forestiller os, at du måske sidder som revisor i dag og nu er klar til at tage næste skridt i en rolle med større ansvar, bredere opgaver og muligheden for at præge både din egen stilling og virksomhedens retning. Der er dog ingen fast forventning til din nuværende karriere, det vigtigste er, at du har erfaring inden for de beskrevne områder.

Derfor skal du vælge Skyways Technics

Skyways Technics er en global aktør i luftfartsindustrien med datterselskaber i blandt andet USA, Dubai, Malaysia og Ungarn – og et hovedkontor i Sønderborg, hvor samarbejdet er tæt, og kulturen er uformel. Koncernsproget er engelsk.

Du bliver en vigtig del af en økonomifunktion i udvikling og får muligheden for at vokse både fagligt og personligt. Du tilbydes høj faglighed, fleksibilitet og plads til ambitioner – og du får ansvar, hvis du viser, du kan løfte det.

Har du spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i annoncen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Vibeke Winberg, på tlf. 7332 5756.

Om Skyways Technics

Igangværende rekruttering

Shortlist tror på individuel dialog frem for lange skriverier, som ingen alligevel læser. Du behøver derfor ikke at spilde din tid på en motiveret ansøgning. Interesseret i jobbet? Ring eller connect med os på LinkedIn - ellers skal vi nok finde dig og indlede dialog, såfremt du er den helt rigtige til jobbet.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale