Digital Marketing Manager

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Digital Marketing Manager

Virksomhed: Loyalty Key

Er du en passioneret digital marketing-ekspert med øje for detaljer? Er du motiveret af at arbejde med stærke brands og koordinere, planlægge og eksekvere digitale kampagner og nyhedsmails til store medlemsdatabaser? Så søger vi dig!

Hos Loyalty Key bliver du en del af en ung, ambitiøs og hurtigvoksende tech-virksomhed, der driver digitale fordelsklubber og -apps for nogle af Danmarks største virksomheder.

Som vores nye Digitale Marketing Manager vil du spille en nøglerolle i vores marketingteam, hvor du bl.a. vil planlægge og styre vores marketingplaner for hundredvis af spændende brands på tværs af vores kanaler. Du vil få en alsidig og spændende hverdag, hvor du kan forvente, at dine kompetencer – både fagligt og personligt – bliver bragt i spil fra dag ét.

Din rolle:

  • Du bliver en sand superhelt for vores partnere som f.eks. Shell, Tivoli og Just Eat, når du planlægger og evaluerer deres kampagner på tværs af alle vores kanaler.
  • Du vil være den uundværlige brobygger mellem os og vores partneres marketingteams, som du ofte vil være i dialog med til online møder og på mail.
  • Du er vores kreative data-dronning eller -konge, der analyserer og optimerer vores marketingindsatser på tværs af platforme og e-mail kampagner.
  • Du vil være vores go-to person for at sikre, at vores e-mail marketingaktiviteter er i topform på tværs af vores fordelsklubber i Active Campaign, og at vi har de bedste automation flows i branchen.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en uddannelsesbaggrund inden for marketing, kommunikation eller en lignende kreativ retning.
  • Er en digital marketing-ekspert med en passion for e-mail marketing, som går ud over bare at skrive catchy emnelinjer
  • Har erfaring med at planlægge og styre marketingkampagner for flere forskellige brands.
  • Du er en mester i at holde produktive møder med samarbejdspartnere og sikre, at markedsføringsinitiativerne er i tråd med deres forventninger.
  • Du har en skarp analytisk sans og er fortrolig med at bruge data til at optimere kampagner på tværs af digitale platforme og e-mail kampagner
  • Du er en struktureret multitasker med evnen til at jonglere mange forskellige deadlines uden at miste overblikket
  • Du er en dedikeret, ansvarlig og proaktiv teamplayer, der brænder for at gøre en forskel i en ung tech-virksomhed i hastig vækst.
  • Det er et plus, hvis du har kendskab til programmer som WordPress og Active Campaign og en forståelse for paid annoncering.

Du skal ikke nødvendigvis kunne svare ja til alle ovenstående punkter for at komme i betragtning til stillingen. Vi er ikke på udkig efter en robot med en perfekt checkliste af kompetencer. Hos os vægter vi også personlighed og potentiale højt!

Hvad du får ud af at arbejde hos Loyalty Key?

Det er godt, du spørger! Her er bare nogle af de mange fordele:

  • Som en del af vores unikke team vil du blive omgivet af nogle af de skarpeste hjerner i branchen. Vi vækster hastigt og står over for nogle skelsættende projekter i 2023, så der er altid en ny udfordring eller idé, der ligger lige rundt om hjørnet.
  • Vi har vores helt eget, topmoderne kontor centralt beliggende på Amerika Plads. Så du kan let og bekvemt komme til og fra arbejde hver dag og spare tid og energi på at skulle pendle langt.
  • Vi har ikke glemt det vigtige: sundhed og trivsel. Vi tilbyder en attraktiv frokost- og pensionsordning samt sundhedsforsikring for at sikre, at vores medarbejdere altid har det godt.
  • Vi tror på, at vores medarbejdere er vores største aktiv, og vi giver dig rig mulighed for at sætte dit eget præg på Loyalty Key og tage initiativer, der kan gøre os endnu bedre.
  • Sidst men ikke mindst, så elsker vi også at have det sjovt! Vi har masser af sjove sociale arrangementer, hyggelige fredagsøl og andre begivenheder, hvor vi kan fejre vores succeser og nyde hinandens selskab.

Arbejdstiden udgør som udgangspunkt 37 timer om ugen i tidsrummet 09-17, men der kan forekomme perioder med overarbejde. Løn efter kvalifikationer, og startdatoen er ASAP.

Om Loyalty Key

Loyalty Key er ikke bare en tech-virksomhed – vi er en familie, der drives af at nytænke og ændre den måde, man tænker loyalitetsprogrammer på i dag. Vi er ikke bange for at tage chancer og er stolte af at være førende inden for Cardlinked-teknologi i Norden. Vores marketingafdeling er vores hemmelige våben, hvor vores dygtige og kreative team med faglige specialister i marketing, kommunikation og design sørger for at holde tempoet højt og have det sjovt undervejs.

Shortlist-rekruttering-LoyaltyKey

Om Loyalty Key

Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale