Disponent til kørselsafdeling

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Disponent til kørselsafdeling

Virksomhed: Avista Oil

Er du knivskarp til logistik og brænder for en dynamisk hverdag med ansvar? Hos AVISTA OIL søger vi en disponent, der kan skabe overblik og sikre effektiv og økonomisk planlægning for vores 15 tankvogne. Vi indsamler spildolie over hele landet og sørger for, at det bliver genraffineret via miljøvenlige processer – og vi har brug for dig til at holde hjulene i gang! 

Hvem er vi?  

AVISTA OIL er en af verdens førende virksomheder inden for genraffinering af spildolie, og vores danske hovedkontor er placeret smukt ved Kalundborg Havn. I Danmark tæller vi knap 30 engagerede medarbejdere, men vi vokser og udvider løbende. 

Din hverdag hos os

Som disponent vil du blive en del af et lille, men dedikeret team, hvor du arbejder tæt sammen med vores logistikansvarlige og to logistikassistenter. Sammen sørger I for, at vores kørselsplaner er optimeret og klar hver dag. Udover kørselsplanlægningen vil du være en del af vores administration, der håndterer alt fra kundekontakt til fakturering. Du kommer i det hele taget til at have en stor snitflade i organisationen, hvor logistikafdelingen er placeret lige midt i centrum for det hele.  

Hvilke værdier lever vi efter? 

Hos AVISTA OIL er vi drevet af værdier, som vi også forventer, at du deler: 

  • Åbenhed og ærlighed 
  • Respekt 
  • Ansvar 
  • Humor 

Dine arbejdsopgaver   

Som disponent vil dine primære opgaver inkludere: 

  • Disponering af tankvognenes kørsel 
  • Administration af spildoliemængder (køb, fakturering og kvalitetsregistrering) 
  • Kundeservice og support pr. telefon og mail 
  • Chaufførsupport 
  • Vagttelefon samt ad hoc-opgaver 

Hvilke faglige kvalifikationer kræver stillingen? 

Vi forestiller os, at du har erfaring inden for logistik og kan nikke genkendende til følgende: 

  • Praktisk logistik erfaring (gerne 3-5 år) 
  • Gerne med en uddannelsesmæssig baggrund indenfor logistik  
  • Kendskab til køre- og hviletidsbestemmelser 
  • Erfaring med logistiksoftware og CRM-systemer 
  • Solidt kendskab til dansk geografi 
  • Erfaring med kundekontakt og chaufførsamarbejde 

Hvilke personlige kvalifikationer søger vi?   

Du har en struktureret tilgang til dine opgaver og formår at bevare overblikket, selv når der er travlt.

Vi lægger vægt på, at du: 

  • Er serviceminded og nytænkende 
  • Har gåpåmod og er en teamplayer 
  • Bevarer et godt humør, selv i pressede situationer 
  • Tager ansvar og ejerskab for dine opgaver 

Hvad kan vi tilbyde dig?   

Hos os bliver du en del af en virksomhed i vækst, hvor der er fart på, men også plads til at have det sjovt. Vi lægger vægt på sammenhold og godt humør, og derfor mødes vi jævnligt til fælles aktiviteter som vandreture, bowling eller en hyggelig middag. 

Du får en god lønpakke med pension, tilskud til internet, fri telefon, bonusordning og sundhedsforsikring. 

AvistaOil-Shortlist-som-rekrutteringspartner

Om Avista Oil

Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale