Enterprise data arkitekt

Igangværende rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om stillingen.

Enterprise data arkitekt

Virksomhed: AP Pension

Vil du være med til at gøre en forskel i AP Pension? Så har du chancen nu, for vi søger en selvstændig og engageret enterprise data arkitekt til vores nyetablerede område, Data Management.

Om jobbet

I rollen som enterprise data arkitekt tager du afsat i vores datastrategi der sætter fokus på at forbedre AP Pension stamdata, begrebsapparat og datakvalitet med henblik på at understøtte en digital transformation.

Du kommer til at deltage i opstarten af vores tværgående Center of Excellence (CoE): Data Management. Her skal du være med til at:

  • Definere politikker og processer for data governance
  • Modellere data ift. fælles informationsmodel
  • Udarbejde overblik over livscyklus CRUD-handlinger
  • Give input og krav til forenkling af systemlandskabet
  • Facilitere dialog og dokumentere beslutninger
  • Sikre en forankring i de enkelte datadomæner

Vi har et tæt samarbejde med alle områder i organisationen og vores primære mål er at levere værdi til AP Pension gennem bedre anvendelse og udnyttelse af data.

Vi har en uformel omgangstone, og du vil få 12 kolleger i Data & Analyse, der sætter en ære i at gøre et godt job.

Din Profil

Vi forestiller os, at du har erfaring med modellering af forretningsbegreber, er struktureret og kan facilitere dialogen i krydsfeltet mellem forretning, data og IT.

Det betyder blandt andet at du:

  • Har erfaring med informationsmodellering gerne inden for forsikring og pension.
  • Tidligere har arbejdet med data fra et forretningsperspektiv
  • Er god til at formulere dig både på skrift og mundtligt

Vi tilbyder

  • En spændende hverdag
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde og en uformel omgangstone
  • Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring
  • Vi ligger tæt på offentlig transport. Et stenkast fra Nordhavn St.

Om AP Pension

AP Pension er Danmarks fjerdestørste kommercielle pensionsselskab med hoved-kontor på Østerbro i København. Vi har mere end 100 års erfaring i branchen, og holder fast i styrkerne ved at være et kundeejet selskab. Vi tror på, at en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine faglige kompetencer i spil, gør vores virksomhed stærkere.

Hvis du deler vores værdier og vores begejstring for at sikre danskernes forsikringer og pension, så skal du blive en del af AP Pension. Ønsker du at læse mere om AP Pension, kan du besøge vores hjemmeside !
Igangværende rekruttering

Shortlist tror på individuel dialog frem for lange skriverier, som ingen alligevel læser. Du behøver derfor ikke at spilde din tid på en motiveret ansøgning. Interesseret i jobbet? Ring eller connect med os på LinkedIn - ellers skal vi nok finde dig og indlede dialog, såfremt du er den helt rigtige til jobbet.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.