Formand til brandsikringsprojekter

Igangværende rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om stillingen.

Formand til brandsikringsprojekter

Virksomhed: BS Brandsikring

Vil du stå i spidsen for nogle af Danmarks mest komplekse byggeprojekter – og være bindeleddet mellem montørerne på pladsen og projektlederen?
Hos BS Brandsikring søger vi en erfaren formand, der kan sikre struktur, kvalitet og fremdrift i projekterne.

Om BS Brandsikring

Vi er en moderne og ambitiøs virksomhed med over 100 medarbejdere, der udfører passiv brandsikring på højt niveau. Vores mål er at være den aktør i byggeriet, der løser de udfordringer, andre ikke kan.

Din rolle

Som formand får du ansvaret for koordineringen af op til 30 montører. Du planlægger, fordeler og følger op på opgaver – samtidig sikrer du, at arbejdet udføres korrekt og effektivt. Stillingen adskiller sig fra mange andre formandsroller.

Du kommer bl.a. til at:

  • Lede og fordele arbejdet blandt montørerne
  • Koordinere bemanding og fremdrift med projektlederen
  • Arbejde i branchens bedste og nyeste IT-systemer
  • Bestille materialer, værktøj og lifte
  • Oplære og onboarde nye montører samt sikre videndeling på holdene
  • Afholde toolboxmøder og sikkerhedsbriefinger on-site
  • Deltage i ansættelsessamtaler og samarbejde med registrerings- og kvalitetsafdelingerne

Hvem er du?

Du har mindst 2 års erfaring som formand, byggeleder eller entrepriseleder – og gerne en håndværksmæssig baggrund (f.eks. som tømrer, isolatør eller elektriker). Du arbejder struktureret, kan træffe beslutninger i hverdagen og formår at skabe respekt og følgeskab uden at være autoritær.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med byggeprocesser, tegninger og IT-systemer
  • Har flair for samarbejde og kan navigere i komplekse relationer
  • Behersker både dansk og engelsk
  • Har kørekort og kan arbejde på projekter i bl.a. Kalundborg og Hillerød

Derfor skal du vælge BS Brandsikring

Hos BS Brandsikring bliver du en del af et stærkt team, hvor mange er vokset fra montør til leder. Vi værdsætter samarbejde, udvikling og højt fagligt niveau – og du får en hverdag, hvor du både arbejder strategisk og praktisk tæt på byggeprocessen.

Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning allerede i dag – vi indkalder løbende til samtaler.

Om BS Brandsikring

Igangværende rekruttering

Shortlist tror på individuel dialog frem for lange skriverier, som ingen alligevel læser. Du behøver derfor ikke at spilde din tid på en motiveret ansøgning. Interesseret i jobbet? Ring eller connect med os på LinkedIn - ellers skal vi nok finde dig og indlede dialog, såfremt du er den helt rigtige til jobbet.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Shortlist kandidat-sourcing
Vi sourcer til følgende rekrutteringer

Lad os tage en samtale