Jurist

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Jurist

Virksomhed: AP Pension

AP Pension søger ambitiøs jurist til Kundejura

AP Pension er et kundeejet selskab med fuld fart på, så hvis du er interesseret i at arbejde med juridiske problemstillinger og brænder for at levere værdiskabende kommercielle løsninger, så er det dig, vi har brug for.    

AP Pension står på tærsklen til at søsætte en nyskabende og innovativ digital transformation, og vi søger derfor en jurist med et højt fagligt niveau og et kommercielt mindset, der sammen med resten af teamet i Kundejura vil bidrage til at realisere vores nye strategi.

Du bliver en del af et team på i øjeblikket fire medarbejdere, der er kendetegnet ved at have et stort engagement og indgående erfaring indenfor de kerneopgaver, afdelingen varetager.

Du skal sammen med dine kolleger i afdelingen være med til at sikre, at afdelingen leverer juridisk rådgivning til koncernens mange interessenter, hvor vi bistår forretningen med rådgivning omkring forsikringsjura, kundekommunikation og markedsføring, udvikling af nye produkter og ændringer af eksisterende produkter, udarbejdelse af forsikringsbetingelser, standardvilkår, rammeaftaler, designaftaler, fortolkning og implementering af forsikringsjuridisk regulering, samt håndtering af klagesager og af sager ved Ankenævnet for Forsikring og retssagsbehandling. Du får kort sagt et job med brede kontaktflader rundt om i hele AP Pension.

Kundejura er organisatorisk placeret i området for Koncernforhold og Governance, der herudover omfatter Koncernjura, Koncernsekretariat og Compliance. Som jurist i Kundejura vil du referere til AP Pensions underdirektør for Koncernforhold og Governance.

Vi har en uformel omgangstone påvirket af godt humør og fleksibilitet. Vi lægger også stor vægt på et velfungerende  kollegialt samvær med plads til menneskelige og faglige forskelligheder. Du kan forvente en alsidig hverdag og et højt arbejdstempo. Arbejdsdagen er aldrig ens, da vi løser en bred vifte af forskellige opgaver. Dine nuværende kollegaer i afdelingen har stor erfaring inden for området, og der er derfor alletiders chance for at få sparring og kompetenceudvikling. 

Din profil

Du er cand. jur. gerne med minimum 2 års erfaring med at håndtere kundejuraen i finansielle virksomheder, meget gerne indenfor livs- og personforsikring. Du har solid juridisk viden og kunnen, et højt kvalitetsniveau i din sagsbehandling og samtidigt har du en god skriftlig og mundtlig formulerings- og formidlingsevne.

Du er vant til at have mange bolde i luften, og du er interesseret i at lære området at kende, opnå en god forretningsforståelse og særligt at arbejde med forsikringsjura, pensionsprodukter og forretningsudvikling.

Du har drive og arbejder engageret med et smil på læben,  også når der er meget at se til. Du er indforstået med, at dagens  opgaver ikke altid kan forudsiges, og du har vilje og evne til  selv at sætte opgaver i gang og følge dem til dørs. Kort sagt trives du med en afvekslende hverdag.

Hjælpsomhed og ansvarlighed er kendetegnende for dig.

Vi tilbyder

  • En spændende hverdag
  • Gode personlige udviklingsmuligheder med masser af faglige udfordringer
  • Mulighed for at tilrettelægge din egen arbejdsdag og være med til at forme  en afdeling i udvikling
  • Mulighed for faglig videreudvikling
  • Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring
  • Vi ligger tæt på offentlig transport. Et stenkast fra Nordhavn Station og gode parkeringsmuligheder

Om AP Pension

AP Pension er Danmarks fjerdestørste kommercielle pensionsselskab. Vi har mere end 100 års erfaring i branchen og så er vi ejet af kunderne. Vi arbejder hver dag for kundernes overskud – både økonomisk og menneskelig. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Og med afsæt i vores kulturprincipper superiør, kundenær og effektiv, får vi sammen tingene til at ske og sørger for at kunderne er i trygge hænder.  Hvis du deler vores værdier og vil bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så bør du blive en del af AP Pension.

Om AP Pension

Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale