Praktikant til at spotte talenter

Igangværende rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om stillingen.

Praktikant til at spotte talenter

Virksomhed: Shortlist

Er du på udkig efter en praktikplads, hvor du får lov til at arbejde med mennesker, erhvervsliv og det perfekte match imellem dem?

Ønsker du en praktikplads, hvor du får mulighed for at omsætte teori til praksis i en branche, hvor ingen dage er ens? Så har vi muligheden til dig i vores Research Team i Aarhus.

Shortlist er en ny og innovativ spiller i rekrutteringsbranchen. Vi arbejder på tværs af brancher og rekrutterer til nogle af Danmarks største og mest ambitiøse virksomheder. Du bliver en del af et hold, hvor vi har høje ambitioner, er fagligt skarpe og som samtidig lægger vægt på et stærkt fællesskab og et positivt arbejdsmiljø.

Praktikken er til dig, der vil udvikle dig personligt og fagligt, og som gerne vil have en reel forretningsforståelse. Du får ansvar og bliver en vigtig del af teamet fra dag ét.

Hvad kommer du til at lave? 

Som praktikant i vores Research Team bliver du en vigtig del af rekrutteringsprocessen. Du vil være med til at afdække opgaver i tæt samarbejde med vores rekrutteringsspecialister, skrive og publicere stillingsopslag, undersøge virksomheder og brancher og aktivt søge efter kandidater – blandt andet via LinkedIn Recruiter. Derudover vil du deltage i interviews og løse forskellige kommunikations- og researchopgaver, der sikrer, at vi altid finder de bedste kandidater til vores kunder.

Du får også mulighed for at:

  • Dykke ned i en lang række brancher og stillingstyper
  • Kommunikere skarpt og professionelt med mange forskellige målgrupper
  • Skabe overblik og struktur i komplekse opgaver
  • Arbejde sammen med nogle af branchens dygtigste konsulenter
  • Lære om rekruttering, forretningsforståelse og processtyring i praksis

Hvem er du?

Vi har stor fokus på udvikling og derfor er det vigtigt, at du søger en praktikplads, hvor vi ikke gør tingene ‘fordi vi plejer’, men fordi vi tror på nye idéer, vil udfordre os selv og tør tænke anderledes.

Det er ikke vigtigt, hvilken uddannelse du er i gang med lige nu. Måske du læser på en relevant videregående uddannelse, f.eks. inden for kommunikation, HR, psykologi, erhvervsøkonomi eller lignende. Måske noget helt tredje. Det vigtigste er, at du ser muligheder og har en interesse for rekrutteringsbranchen. Gemmer du på en detektiv, vil det være et plus både for dig og os.

Vi leder efter dig, der:

  • Er struktureret, grundig og god til at sætte dig ind i nye ting
  • Er god til at kommunikere mundtligt såvel som skriftligt
  • Brænder for at arbejde med mennesker og forretning
  • Er nysgerrig på rekruttering og trives i et ambitiøst, men uformelt miljø

Dit praktikforløb

Praktikperioden strækker sig over minimum 3-5 måneder og tilpasses dit uddannelsesforløb samt dine ønsker for din praktik. Praktikken er ulønnet, og vil som udgangspunkt være på fuldtid. Der tages selvfølgelig hensyn til dit afsluttende projekt og eventuelle eksaminer. Det vil desuden være muligt at skrive dit afsluttende projekt i samarbejde med os.

Du og vores Research Consultants vil samarbejde tæt, men du vil også have ansvaret for egne opgaver. Du vil derudover blive en del af vores åbne kontormiljø i Brabrand, hvor du indgår på lige fod med resten af teamet. På kontoret samles flere forskellige afdelinger, og du vil derfor være omringet af dygtige kolleger, som du altid kan sparre med, uanset om det er omkring arbejde, eller hvad du skal vælge ved kaffemaskinen.

Er det dig, vi søger?

Lyder ovenstående som en interessant mulighed for dig, vil vi glæde os til at modtage dit CV og motiverede ansøgning. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler, så send os gerne din ansøgning allerede i dag.

Har du spørgsmål, som ikke besvares ovenfor, er du mere end velkommen til at kontakte Research Consultant, Sarah Jensen, på tlf. 30 85 13 31 eller mail sarah.jensen@shortlist.dk

Om Shortlist

Igangværende rekruttering

Shortlist tror på individuel dialog frem for lange skriverier, som ingen alligevel læser. Du behøver derfor ikke at spilde din tid på en motiveret ansøgning. Interesseret i jobbet? Ring eller connect med os på LinkedIn - ellers skal vi nok finde dig og indlede dialog, såfremt du er den helt rigtige til jobbet.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale