Privatrådgiver

Igangværende rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om stillingen.

Privatrådgiver

Virksomhed: Middelfart Sparekasse

I 2025 har Middelfart Sparekasse været en del af Svendborg i 10 år. En 10-årig er stadig i voksealderen, og det gælder også vores afdeling i Svendborg, hvor vi nu søger en privatrådgiver til holdet på Tinghusgade.

Din opgave bliver – i tæt samspil med kollegerne – at fortsætte arbejdet med at gøre Middelfarts røde logo kendt i Svendborg og at tiltrække kunder, som efterspørger nærværende rådgivning i topklasse hos en sparekasse, der engagerer sig lokalt.

Du vil overtage en mindre portefølje af privatkunder, og ud fra den base af kunder bliver din opgave at opbygge din egen kundeportefølje over tid.

Som vores nye rådgiver i Svendborg skal du:

  • overtage en bestående portefølje af privatkunder, som også fremover skal opleve relevant og kvalificeret rådgivning
  • udnytte, at porteføljen giver dig rum til også at tiltrække nye kunder
  • være god til at samarbejde – både med kollegerne i afdelingen, og også kollegerne i stabs- og specialistfunktioner i hele Sparekassen
  • trives med, at du løbende har dialog med din leder om din personlige og faglige udvikling i jobbet.

Danmarks mest nærværende pengeinstitut

Du kommer til en sparekasse med ca. 100.000 kunder og mere end 400 kolleger. I Svendborg bliver du den niende kollega i afdelingen.

Du kender os måske som en af landets bedste arbejdspladser – ifølge medarbejderne i finanssektoren den mest attraktive arbejdsplads blandt landets pengeinstitutter. Det er en position, vi vil bevare, så du kommer til en arbejdsplads med fokus på både personlig og faglig udvikling.

Du kommer også til en arbejdsplads, der netop har lanceret en ny, ambitiøs strategi med fokus på kundefastholdelse og -tiltrækning drevet af høj kundetilfredshed. Strategien er døbt ”Danmarks mest nærværende pengeinstitut”.

Om Middelfart Sparekasse

Igangværende rekruttering

Shortlist tror på individuel dialog frem for lange skriverier, som ingen alligevel læser. Du behøver derfor ikke at spilde din tid på en motiveret ansøgning. Interesseret i jobbet? Ring eller connect med os på LinkedIn - ellers skal vi nok finde dig og indlede dialog, såfremt du er den helt rigtige til jobbet.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale