Produktkonsulent til stærkt kvægteam

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Produktkonsulent til stærkt kvægteam

Virksomhed: DLG

DLG, som er et af Europas største landbrugsselskaber, flytter sit hovedkontor fra København til Sydjylland, helt præcist Fredericia, hvor vi i de kommende år vil samle flere funktioner for at skabe et stærkt omdrejningspunkt for DLG til gavn for landbruget.

Til vores kvægteam i Sydjylland søger vi nu en ambitiøs og dynamisk produktkonsulent, som trives med salg, service og tætte relationer til sin kundegruppe. Kan du afdække en kundes behov og lukke et salg, så har du det helt rigtige fundament til denne spændende og udfordrende stilling.

Du bliver en del af DLG Sydjyllands kvægorganisation og vil både sælge til økologiske og konventionelle landbrug. Vi er ambitiøse, og vi går forrest i arbejdet med at tænke nyt og hele tiden udvikle vores løsninger og produkter – til gavn for vores kunder og til gavn for din fortsatte udvikling. Er du klar til et job med højt til loftet og langt til begrænsningerne, så er vi klar til dig.

Salg og rådgivning i vidende og viljestærkt vinderteam

Du kommer ind i et stærkt vinderteam, hvor du sammen med produktchefen og de øvrige produktkonsulenter står for salg af foder, mineralfoder og relaterede produkter til kvægproducenter i DLG Sydjylland. Du får en portefølje af eksisterende kunder, men skal også arbejde med at skaffe nye kunder. Landmænd er en stærkt professionel kundegruppe, og du kan kun få succes ved at balancere salg og god rådgivning, der fører til værdiskabelse for kunden. I overblik skal du:

  • Skabe mersalg til eksisterende kunder, såvel økologiske som konventionelle bedrifter – bl.a. ved at rådgive om nye produkter og muligheder
  • Skaffe nye kunder via proaktivt og opsøgende salg
  • Løbende følge op på både eksisterende kunder og din pipeline med potentielle kunder
  • Udarbejde og opdatere budgetter på din kundeportefølje – og løbende rapportere på status
  • Deltage i større produkt- og salgsmøder, fx ved produktlanceringer, kurser og netværksmøder

Du får base i Sydjylland. I DLG tror vi på, at viden er vigtig, så vi sørger selvfølgelig for, at du bliver godt klædt på med relevant uddannelse og sparring. Samtidig har du altid mulighed for at trække på fagspecialister, både til sparring og til deltagelse på kundemøder.

Interesse for salg og landbrugssektoren

Optimalt set har du allerede erfaring med at sælge til landbrugssektoren eller med andet B2B salg, fx udstyr eller maskiner. Har du mindre erfaring, er der umiddelbart to andre veje ind i jobbet: Du har en kommerciel baggrund og erfaring med teknisk salg til B2B-kunder og evner for og stor lyst til at lære det nødvendige på det landbrugsmæssige område.  Alternativt har du en uddannelse inden for landbruget, fx jordbrugsteknolog, agrarøkonom eller lignende samt bred og dyb erfaring indenfor kvægproduktion, men det er dog vigtigt, at du har en købmand i maven og har stor lyst til at dygtiggøre dig og skabe en karriere inden for salg.

Som person har du det nødvendige energiniveau, det kræver for at blive en god sælger. Du kan tage ansvar, og venter ikke på, at andre sætter dig i gang. Du kan møde kunderne med en åben og positiv indstilling samtidig med, at du fremstår seriøs og troværdig. I forlængelse heraf skal du kunne skabe og udbygge gode og langvarige relationer til dine kunder.

Det solide fundament for din karriere

I DLG kommer du ind i en virksomhed, hvor der er styr på tingene. Pensionsordning, forsikringer, sundhedssikring er bare en del af den pakke, der venter dig. Vi lægger også stor vægt på uddannelse og støtter din fortsatte udvikling, fx hvis du ønsker at prøve kræfter med et nyt arbejdsområde.

Shortlist Rekruttering til DLG logo

Om DLG

Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale