Property Manager / Ejendomsadministrator til DEAS

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Property Manager / Ejendomsadministrator til DEAS

Virksomhed: DEAS

Vi søger erfarne Property Managers / Ejendomsadministratorer med et højt servicegen og ønsket om at tage karrieren til næste skridt.

Jobbet

Som Property Manager hos DEAS har du det daglige ansvar for din egen portefølje at ejendomme, med kontakt til både lejere og kunder. Du fungerer som tovholder på de opgaver og udfordringer der opstår, og bevarer overblikket og hjælper vores kunder med at nå frem til den helt rigtige løsning.

Vi administrerer over 2.200 ejendomme, hvilket betyder at du kan være med til at bestemme hvilken type af ejendomme og kunder, du helst vil arbejde med fx. kontorejendomme, boliger eller ejer- og andelsboligforeninger.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Rådgivning og vejledning af vores kunder
  • Lejerservice såsom telefon- og mailhåndtering, samt restancehåndtering mv.
  • Administration af ind- og fraflytning
  • Bogføring af leje, fakturaer og afstemning
  • Beregning af varslinger og gennemførelse af lejereguleringer
  • Udarbejdelse af forbrugsregnskaber og finansbudgetter m.m.
  • Kvartalsafstemninger til kunderapporteringen
  • Udarbejdelse af varslingsskrivelser

Mød to af vores dygtige Property Managers, og hør dem fortælle mere om hvordan det er at være hos DEAS ved at klikke HER.

Vi tilbyder

Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår på HK-overenskomst, herunder 5 ekstra feriefridage, pensionsordning, fritvalgstillæg og sundhedssikring.

Derudover er vi stolte af vores lækre kantineordning samt vores aktive personaleforening med både motion, hygge og kultur på programmet (når der ikke er Covid-19).

Vi har kontor i lyse og indbydende lokaler på Frederiksberg lige ved siden af Flintholm Station.

Mentorordning, uddannelse og karriereplan

Din faglige udvikling er i centrum hos os og sammen finder vi den rette vej for dig, både gennem mentorsparring, kurser og uddannelse, samt mulighed for avancement.

Alle Property Managers får tildelt en dedikeret mentor ved tiltrædelsen. Sammen laver I en plan for din udvikling, som der følges op på løbende gennem mentormøder og dine 1:1 møder med din teamchef.

Vi kan tilbyde en karriereplan med mulighed for avancement og på vores DEAS Akademi uddannes og trænes du løbende inden for al ejendomsforvaltning og øvrige specialer.

Høj trivsel og arbejdsglæde

Tilfredse medarbejdere er grundlaget for at kunne skabe værdi for vores kunder og have glade lejere.

Vores seneste trivselsmåling fra oktober 2020 viste 4,1 ud af 5 i alt og det er vi stolte af.

Topscorerne i målingen var ledelse, anerkendelse og høj motivation, herunder:

  • vi involverer hinanden i opgaver og beslutninger
  • vores leder viser tillid, åbenhed og delegerer opgaver og ansvar
  • og vi er gode til at rose og anerkende hinanden for indsatser og godt samarbejde

Vi lægger ligeledes vægt på en fleksibel hverdag, hvor du selv kan være med til at planlægge og tilrettelægge dine opgaver og arbejdstid. Derfor tilbyder vi alle vores medarbejdere mulighed for at arbejde hjemmefra og stiller de digitale løsninger til rådighed for en god arbejdsdag på hjemmekontoret.

Din profil

Til denne stilling skal du have erfaring som Property Manager / ejendomsadministrator.

Dine gode kommunikationsevner og evnen til at yde den bedst mulige service og rådgivning, er en vigtig del af dit daglige arbejde, for at lejerne og ejerne oplever os som ordentlige og professionelle.

For at få succes i jobbet skal du desuden:

  • have juridisk indsigt og et godt kendskab til lejelovgivningen
  • være talstærk og have erfaring med at udarbejde regnskaber
  • kunne arbejde struktureret og løsningsorienteret med en stor variation af opgaver

Du har gerne kendskab til UNIK Bolig 4 og har flair for IT-systemer generelt.

En arbejdsplads med stærke kerneværdier

Vores værdier ’faglig, fokuseret, tilgængelig, visionær og værdiskabende’ skal sikre høj kvalitet og faglighed i alt hvad vi gør. Samtidig er vores værdier fundamentet for vores ambition om hele tiden at udvikle vores virksomhed, vores ydelser og løsninger – og vores medarbejdere.

Hos os i DEAS bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi hele tiden prøver at gøre det ”lidt bedre”. DEAS er Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskab. Det er vi stolte af – og det vil vi blive ved med at være.

Rekrutteringsfirmaet Shortlist rekutterer med unikt koncept til DEAS logo

Om DEAS

Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale