Rådgiver til privat & erhvervskunder

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Rådgiver til privat & erhvervskunder

Virksomhed: Sparekassen Kronjylland
By:

Vil du være en del af Danmarks bedste arbejdsplads, med de mest tilfredse kunder og arbejde med privat og mindre erhverv?

Vi søger en udadvendt rådgiver, der sammen med et stærkt og forretningsorienteret team ønsker at være med til at udbygge Sparekassen Kronjyllands markedsandel i Hammel.

I jobbet får du mulighed for at:

  • Rådgive mindre erhvervskunder samt være assisterende rådgiver for afdelingens to erhvervsrådgivere
  • Overtage en eksisterende portefølje, der med din indsats vil blive større
  • Deltage aktivt i opsøgende salgsaktiviteter over for nye potentielle erhvervskunder, i relevante erhvervsnetværk og til kundearrangementer mv
  • Arbejde selvstændigt med højt til loftet og forme din personlige udvikling

Vil du med på holdet, er det vigtigt, at du:

  • Kan give det nødvendige med- og modspil for at vinde kolleger og kunders respekt via en konstruktiv og løsningsorienteret tilgang
  • Er positiv, selvkørende og i stand til at møde kunderne i øjenhøjde
  • Har erfaring i at rådgive mindre erhvervskunder – eller har lyst til at lære det
  • Er handlekraftig og motiveres af at skabe resultater, der kan mærkes – både hos kunderne og i afdelingen.

Det er en forudsætning, at du er fagligt velfunderet og har 3-5 års erfaring i et pengeinstitut. Dine kredit kompetencer er gode, og i din kunderelation har du fokus på en grundig behovsafdækning, der sikrer kunderne økonomisk tryghed.

Det gør stillingen særligt attraktiv:

Vi tilbyder et job med ansvar og faglige udfordringer i en afdeling, hvor du selv er med til at sætte dagsordenen, og hvor du har indflydelse på afdelingens videre succes. Hos os kan du for alvor dedikere dig selv og din tid til det, du er bedst til; nemlig at rådgive kunderne, holde møder med dem og tiltrække nye gode erhvervskunder. De seneste år er Sparekassen Kronjylland vokset markant og har åbnet flere nye afdelinger med fokus på den personlige rådgivning. Det er vi lykkedes så godt med, at efterårets EPSI-undersøgelse har slået fast, at vi har Danmarks mest tilfredse erhvervskunder blandt de individuelt målte banker. Vi er nu landets 8. største pengeinstitut, og analyse- og konsulentbureauet Great Place To Work har for nylig slået fast, at vi er Danmarks bedste store arbejdsplads.

Om Sparekassen Kronjylland

Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale