Regnskabschef til Skandinavisk grossist

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Regnskabschef til Skandinavisk grossist

Virksomhed: Henning Stæhr A/S

Med direkte reference til den administrerende direktør, bliver du en del af ledergruppen og får det overordnede ansvar for regnskabsafdelingen i virksomheden (og dertilhørende underselskaber i koncernen), samt tværfunktionel optimering og projekter. Afdelingen består én regnskabsansvarlig og én bogholder.

Med en virksomhed i konstant udvikling, får du et spændende job, hvor opgaverne favner bredt og hvor der er masser af muligheder for at udvikle og sætte sit eget præg på regnskabsafdelingen og selskabet som helhed. Ud over dine daglige opgaver, er vi en uformel organisation, der hjælper hinanden på tværs af afdelinger, hvis der bliver brug for en ekstra hånd i travle perioder.

Ansvar og arbejdsopgaver

Økonomi

  • Ledelsesrapportering ift. selskabets økonomi og performance
  • Daglig ledelse af bogholderi med personaleansvar
  • Udarbejdelse af budgetter
  • Årsafslutning og klargøring til revision
  • Daglig bogføring (debitor-, kreditor- og finansbogholderi)
  • Fakturering og afstemning mellem koncernselskaberne
  • Moms, Told og Intrastat – indberetning og afstemning til SKAT
  • Afskrivninger
  • Månedsafslutning med afstemning af nøglekonti
  • Likviditetsstyring
  • Netbank
  • Kundehåndtering relateret til økonomi

Administration

  • Lønbehandling
  • HR og personalerelaterede opgaver
  • Diverse ad hoc opgaver

Din succes afhænger af din evne til at være på forkant og levere finansielle data rettidigt og af høj kvalitet. Ligeledes er det afgørende, at organisationen oplever en udadvendt og positiv person, som evner at møde folk i øjenhøjde og levere en god service.

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har flere års erfaring med regnskab / bogholderi, hvilket betyder, at din regnskabsmæssige værktøjskasse herunder bogføring er helt på plads. Du sidder formentlig i dag som regnskabsansvarlig, revisor eller finansiel controller, hvor du måske drømmer om nye udfordringer.

Vi forventer herudover, at du har følgende kvalifikationer:

  • Relevant uddannelse inden for regnskabsføring
  • Solide IT-kundskaber herunder erfaren bruger af Excel
  • ERP erfaring med VISMA er en fordel, men ikke et krav
  • Erfaring med svensk og norsk regnskabspraksis er en fordel (qua forretningsenheder i disse lande)
  • Tager ejerskab og går forrest
  • Elsker at have mange bolde i luften
  • Proaktiv og løsningsorienteret
  • Pligtopfyldende og struktureret
  • Har en konstruktiv og motiverende adfærd


Du tilbydes en central stilling i en ambitiøs virksomhed med en uformel kultur, hvor du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt såvel som personligt. Derudover får du muligheden for at præge udviklingen af virksomheden.

Shortlist rekruttering for Grossist Stæhr

Om Henning Stæhr A/S

Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale