Rekruttering af Financial Controller

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Rekruttering af Financial Controller

Virksomhed: Tradepoint
By:

Financial Controller i global trading virksomhed

Søges til stilling i en internationalb B2B tradingvirksomhed med fokus på godt købmandsskab og et passioneret ønske om at skabe værdi for kunder og leverandører indenfor møbler og brugskunst.

• Er du passioneret omkring finansiel controlling?
• Har du allerede demonstreret ansvar og løsningsorienterede resultater med BI-værktøjer og ledelsesrapportering?
• Vil du være med til at udvikle effektive processer og værktøjer i controlling funktionen?

Så grib chancen for at blive en del af en dynamisk international virksomhed i en central rolle som controller.

Systematisk og udviklingsorienteret controlling

Du kan se frem til et spændende og udfordrende job i en nøglestilling med reference til Økonomichefen. Økonomiteamet består af 8 engagerede medarbejdere, hvoraf du i samarbejde med vores nuværende dygtige controller vil udgøre controlling funktionen.

I controlling funktionen ligger følgende nøgleopgaver:

  • Finansiel controlling af TP Group (primært Danmark og Tyskland)
  • Ledelsesrapportering (ledergruppe, direktion og bestyrelse)
  • Budgettering og budgetopfølgning
  • Salgsopfølgning
  • Datavalidering, analyser, konsolidering og rapportering
  • Deltagelse i månedsafslutningen
  • Forberedelse af årsregnskaber til virksomhedens eksterne revisor
  • Særlige opgørelser i relation til provision og bonus til agenter, kunder, leverandører m.v.
  • Ad hoc assistance på tværs af økonomiteamet og virksomheden
  • Sparring for Økonomichef, CFO og organisationen i øvrigt

Vi er en virksomhed i rivende udvikling, og vi investerer massivt i nye værktøjer og har stor fokus på at forbedre processer.

Derfor vil du blive en vigtig medspiller og deltager i interne udviklingsprojekter både i Økonomiteamet og på tværs af organisationen. Vi arbejder med MS Dynamics 365 og Power BI i hele organisationen.

Du er faglig kompetent, forstår forretningen og kan begå dig internationalt.

Du har som minimum en HD i regnskab eller lignende uddannelse, og du har erfaring med finansiel controlling, hvor BI-værktøjer og ledelsesrapportering har været en integreret del af din hverdag.

Samtidig ser du det som din fornemmeste opgave at kunne kommunikere med alle niveauer i virksomheden samt at levere en serviceorienteret support, hvor du fungerer som et naturligt og tillidsskabende bindeled mellem controlling og forretningen.

Derudover forventer vi, at du

  • Er superbruger i Excel og har gode kompetencer indenfor Power Pivot, og har du arbejdet med Power BI vil det være en fordel
  • Kan håndtere store datamængder igennem analyse og uddrage konklusioner til værdifuld information for forretningen
  • Interesserer dig for forretningen og processerne der ligger bag regnskaberne, så du kan omsætte dine analyser til viden for resten af organisationen.
  • Er nysgerrig på årsag/sammenhænge og er vedholdende i løsning og undersøgelse af data og resultater kommunikerer frit på engelsk i både skrift og tale; kan du tysk vil det være en fordel men er ikke en betingelse
  • Har en proaktiv tilgang til dit arbejde med højt drive og personligt lederskab evner og har lyst til at udvikle nye processer, og du har en on-going interesse i at optimere de nuværende procedurer
  • Har en åben og positiv indstilling, hvor du demonstrerer teamspirit i samspil med løsning af individuelle opgaver
  • Sammen med os sætter pris på et godt grin.

Kom med på en passioneret vækstrejse

Du lander i en succesrig virksomhed med en stejl vækstkurve. Her får du plads og rum til at udvikle dine faglige kompetencer og styrke din personlige profil i et team, der motiverer, støtter og værdsætter hinanden i en travl hverdag. Med højt til loftet og i en uformel omgangstone bindes vi sammen af vores værdier; teamspirit, købmandskab, tillid og passion.

Sammen arbejder vi konstant på at yde den absolutte bedste service overfor kunderne. Hos os er kundeservice ikke en afdeling, men en del af DNA’et, som vi dagligt minder hinanden om, når vi navigerer efter vores mission ”We inspire, develop and turn complexity into simplicity for the benefit of our business partners”.

Hele verden som arbejdsplads

Kinesisk, engelsk, tysk… lyden af hele verden summer ofte i det 4.900 m2 store showroom med møbler og brugskunst, der danner rammen om din hverdag på hovedkontoret i Odense. Vores kunder besøger jævnligt showroomet for at finde inspiration til deres nye bestsellere i vores sortiment i skandinavisk stil med et twist fra hele verden.

Om Tradepoint

Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale