Rekruttering af Kunderådgiver

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Rekruttering af Kunderådgiver

Virksomhed: Sparekassen Kronjylland
By:

Sparekassen Kronjylland udvider i Lyngby på Erhverv og Privat

Sparekassen Kronjylland fortsætter sin vækstrejse på Sjælland og udvider i Lyngby. Derfor søger vi netop nu både kunderådgivere og kolleger med kompetencer på erhverv.

Vi ønsker at være førstevalget for endnu flere kunder i Lyngby og omegn. Vi søger derfor engagerede profiler til at udleve vores høje ambitioner over for både private og erhvervskunder i et af Danmarks bedste markedsområder.

Mange banker sender deres kunder i callcentre. Det gør vi ikke. I Sparekassen Kronjylland tror vi på, at relationen mellem rådgiver og kunde er altafgørende, og vi bestræber os derfor på, at du som rådgiver følger dine kunder op gennem alle livets faser. I takt med at kompleksiteten stiger på kundens engagement, får du adgang til specialister, der sammen med dig danner rammen om en rådgivning, der når hele vejen rundt om kundens behov.

Er du god til at rådgive private eller erhvervskunder?

Til vores privatkunder er vi på udkig efter dig, der kan give den bedste rådgivning inden for bolig, pension og investering. Du har selv indflydelse på, om jobbet primært skal bestå af en eksisterende portefølje, der i mindre grad skal udbygges, eller om du ønsker en mindre portefølje, du selv er med til at vækste ved at opsøge nye spændende kunder.

Til vores erhvervskunder søger vi dig, der er opsøgende erhvervsrådgiver eller erhvervskundechef og kan give mellemstore virksomheder sparring og rådgivning. Da erhvervsområdet er et nyt strategisk fokusområde i afdelingen, får du mulighed for at være med til at sætte retningen for afdelingens erhvervsrådgivning i Lyngby og det øvrige Nordsjælland. Det er derfor vigtigt, at du udover en strategisk og kommerciel forståelse for kundernes virksomheder har næse for nye forretninger og selvstændigt kan være med til at opsøge disse.

Til begge stillinger er det en forudsætning, at du er bankuddannet og har mindst nogle års erfaring som succesfuld rådgiver af enten privat- eller erhvervskunder. Allervigtigst er det, at du er fagligt stærk og brænder for at give kunderne en god kundeoplevelse og kan skabe langvarige relationer med dem. Kender du i forvejen Lyngby-området godt, er det et plus.

Det kan du glæde dig til
I Sparekassen Kronjylland har vi fire grundlæggende værdier:

  • Imødekommende
  • Ordentlig
  • Kompetent
  • Kundefokuseret

I Lyngby afdeling gør vi meget ud af udleve disse værdier. Det er afgørende, at vi er ordentlige over for vores kunder, at vi er kompetente i vores rådgivning og ikke mindst, at vi har det rette kundefokus og er imødekommende. Det udlever vi i en hverdag, hvor vi lægger stor vægt på samarbejde med frihed under ansvar, og hvor tillid er i højsædet. Vi går meget op i at have en god arbejdsplads, hvor vi trives og har det sjovt, mens der er plads til både faglig og menneskelig udvikling.

Har du lyst til at være en del af vores hold, kan vi tilbyde dig et udfordrende job, hvor du selv er med til at sætte dagsordenen, og hvor vi har fokus på at nå målene i et uformelt arbejdsmiljø i en ambitiøs afdeling, der skaber succes og resultater som et hold.

Om Sparekassen Kronjylland

Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale