Sælger

Igangværende rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om stillingen.

Sælger

Virksomhed: H.J. Hansen Vin
By:

Sælger med flair for netværk og kundeoplevelser – og med passion for Vin & Spiritus 

Er du en energisk og udadvendt sælger med en passion for både opsøgende salg og fremragende kundeservice? Brænder du for at skabe stærke relationer og tiltrække nye kunder? Har du en stærk passion for vin og spiritus, og elsker du at servicere dine kunder med gode produkter og events? Så er det dig, vi søger! 

Virksomheden – Danmarks førende leverandør af vin og spiritus 

Hos Wine-Group arbejder vi passioneret med vin og spiritus fra hele verden.  

Wine-Group består af Theis Vine og H.J. Hansen Vin med franchisekæden Vinspecialisten. Det samlede sortiment byder på alt fra de bedste Bourgogne-vine til hverdagsvine og spiritus fra de bedste brands, og de mere end 2.000 forskellige produkter gør virksomheden til Danmarks førende leverandør af kvalitetsvine og specialiteter. På tværs af alle brands har vi et stort fokus på kvalitet, et bredt sortiment og at give kunderne en oplevelse ud over det sædvanlige. Udover butikkerne sælges produkterne også til hotel- og restaurationssektoren, B2B og på webshop. 

Stillingen 

Vi søger en engageret sælger, der vil spille en nøglerolle i at udvide vores kundekreds gennem opsøgende salg og netværksarbejde, samtidig med at du sikrer en fantastisk oplevelse for kunderne i butikken. 

Du vil have en todelt rolle, hvor du både: 

Etablerer og vedligeholder netværk – Du opsøger nye kunder, skaber samarbejder og sikrer en stærk tilstrømning af besøgende til butikken. 

Servicerer kunder i butikken – Du indgår som en del af butiksdriften, så når du ikke er ude ved dine kunder, opsøger de dig gerne i butikken. Her giver du personlig og professionel rådgivning, hjælper kunderne med at finde de rette produkter og sikrer en inspirerende butiksoplevelse.  

Du refererer til Kommerciel Manager for Detail og Erhverv og kommer til at indgå i en større salgsorganisation. 

Dine opgaver vil primært være: 

  • Nysalg af H.J. Hansen Vin A/S’s brede palette af kvalitetsprodukter 
  • Servicering af eksisterende kunder 
  • Afholdelse af vinsmagninger og evt. vinrejser for dine kunder 
  • Opbygning og drift af HJH Executive Wine and Business netværk Aarhus 
  • Tæt samarbejde og koordinering med butikschefen 
  • Koordinering med baglandet i H.J. Hansen Vin ift. indkøb, lager, events etc.  

Som person:  

  • er du en dygtig købmand med et stort drive 
  • er du en sælger med glimt i øjet, god udstråling og autoritet  
  • er du resultatorienteret og motiveres af at skabe vækst 
  • er du uddannet inden for vin/har en stærk interesse for vin  
  • er du struktureret og selvkørende i din hverdag 
  • har du flair for IT og bruger CRM 

Vi tilbyder: 

  • En spændende og alsidig stilling med både salg og service. 
  • Frihed til at udvikle din egen salgsstrategi og netværksarbejde. 
  • Et stærkt team, der støtter hinanden og har det sjovt på arbejdet. 
  • Gode udviklingsmuligheder og mulighed for at præge din egen rolle. 

Er du klar til at tage næste skridt i din salgskarriere og blive en del af et dynamisk team? Så upload din ansøgning og dit CV. Vi glæder os til at høre fra dig! 

Om H.J. Hansen Vin

Igangværende rekruttering

Shortlist tror på individuel dialog frem for lange skriverier, som ingen alligevel læser. Du behøver derfor ikke at spilde din tid på en motiveret ansøgning. Interesseret i jobbet? Ring eller connect med os på LinkedIn - ellers skal vi nok finde dig og indlede dialog, såfremt du er den helt rigtige til jobbet.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale