Specialkonsulent

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Specialkonsulent

Virksomhed: Halsnæs Kommune

Trafik og Natur i Halsnæs Kommune søger en dygtig sagsbehandler med flair for jura til en nyoprettet stilling 

Vi søger en ny kollega, som kan være spydspidsen for vores større juridiske sager inden for vej- og vandløbsområdet samt være en bærende kraft i vores faglige fællesskab. Du skal have erfaring i at arbejde med lovgivning og være god til at omsætte lovstof til et mere forståeligt sprog. Erfaring med lovgivning inden for veje og vandløb er en fordel, men ikke et krav. 

Vi lægger stor vægt på at finde de gode løsninger sammen, men alle har ansvar for egne opgaver. Derudover har vi et godt og givende arbejdsmiljø med plads til grin, faglig udvikling og en god hverdag. 

Om jobbet

Du kommer indledningsvis til at spille hovedrollen i at nedklassificere vejbelysningen på de private fællesveje, at nedklassificere offentlige veje til private fællesveje samt at nedklassificere offentlige vandløb til private vandløb. Opgaverne skal udføres i henhold til gældende lovgivning, hhv. lov om private fællesveje, lov om offentlige veje og vandløbsloven. 

Du skal som en del af nedklassificeringerne udarbejde høringsbreve og afgørelser, varetage kontakten med de berørte borgere, udarbejde politiske beslutningssager, udgiftsfordelinger samt meget andet. 

Derudover skal du deltage i den daglige fælles opgaveløsning, som bl.a. består af besvarelse af mere generelle borgerhenvendelser. 

Om dig

Vi forestiller os, at du: 

  • Er uddannet jurist, Cand.scient.pol. eller lignende og har nemt ved at sætte dig ind i og forstå ny lovgivning. 
  • Kan lide at omsætte kompleks lovgivning til forståelige tekster. 
  • Er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt. 
  • Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation. 
  • Har erfaring inden for det tekniske område. 
  • Er grundig, effektiv og god til at holde overblikket, også når du har mange opgaver i gang. 
  • Arbejder selvstændigt med høj faglighed, men er også god til at sparre med andre om komplekse sager. 

Vi tilbyder 

Trafik og Natur er en spændende afdeling i løbende udvikling med plads til dine initiativer og gode løsninger. Vi har et stærkt fagligt fællesskab og er en afdeling med gode muligheder for sparring. 

Vi har et alsidigt arbejde i et uformelt miljø med gode muligheder for at skabe en god balance mellem arbejde og privatliv. 

Stillingen er fuldtid – med en arbejdsuge på 37 timer med flextid og mulighed for hjemmearbejde. 

Ansættelsesstedet er på Rådhuset i Frederiksværk, hvor der er kantine og motionsrum. 

Trafik og Natur er en afdeling bestående af 15 ansatte, som varetager kommunens opgaver på natur-, vandløbs- og vejområdet. Opgaverne er alsidige og består af både drifts-, anlægs- og myndighedsopgaver. 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Aflønning sker efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. 

Med de rette kvalifikationer er der mulighed for ansættelse som specialkonsulent. 

Om Halsnæs Kommune 

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte. 

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet. 

Halnæs Kommune bruger Shortlist til rekruttering i det offentlige

Om Halsnæs Kommune

Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale