Finance & Compliance Controller

Igangværende rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om stillingen.

Finance & Compliance Controller

Virksomhed: Toyota Financial Services

Til Toyota Financial Services Danmark A/S søger vi en selvstændig og kompetent financial controller til en ansvarsfuld stilling i et dynamisk miljø.

Virksomheden består af en salgs- og marketingorganisation på 17 personer og har desuden et tilknyttet team på 8-10 personer hos Jyske Finans A/S, som tager sig af den daglige kontraktbehandling og bogholderi. Toyota Financial Services Danmark A/S er en selvstændig del af Toyota-koncernen og er placeret sammen med Toyota Danmark A/S i Søborg. Der et tæt samarbejde mellem de to selskaber.

Du vil fungere som sparringspartner med vores Finance Manager, og du får del af ansvaret for compliance samt opgaver i vores regnskab og økonomistyring. Yderligere at styrke indsatsen på det forretningsmæssige område og supporten til organisationen. Jobbet stiller krav til din forretningsforståelse og kræver både god/høj faglighed og selvstændighed. De primære opgaver vil være:

  • Ansvarlig for Compliance, rapportering for TFSDK og rapportering til England, Tyskland og Japan:

o Opfølgning og koordinering af Compliance

o Udvikling, styring, vedligehold af compliance

o Sikring af compliance med IT-procedurer og vedligehold af IT-dokumentation, i samarbejde med Jyske Finans og Toyota Danmark

  • Deltage og ansvar for dele af driften
  • Deltagende i områder i budget, måneds- og årsafslutninger
  • Rapportering, herunder KPI’er, herunder til England, Tyskland og Japan
  • Risikovurdering og -overvågning
  • Optimering af processer og strukturer i finans og forretningen
  • Ad-hoc analyser og Business Cases
  • Deltagelse i implementering af SOX og IFRS
  • Financial Audit herunder compliance også indenfor IT-området
  • Rejsedage kan forekomme til DK/GER/UK

Du har en teoretisk baggrund som HD(R) eller cand.merc., og du har min 2-5 års erfaring fra en lignende stilling. Alternativt kommer du fra et job som junior controller og har nu lyst til større og flere udfordringer. Du har et indgående kendskab til Excel og evt. til Navision/Hyperion, men det er ikke et krav. Derimod lægges der vægt på, at du taler og skriver engelsk på højt niveau.

Det er vigtigt, at du har ansvarsfølelse, overblik og detaljesans. Du er et ordensmenneske, som arbejder grundigt og omhyggeligt. Som person er du udadvendt, uformel og humoristisk.

Toyota Financial Services er en del af Toyota Motor Corporation, der er verdens største bilproducent. Toyota Financial Services, der har opnået meget stor succes med egne finansieringsselskaber i Europa, etablerede sit eget finansieringsselskab i Danmark den 1. april 2002. Toyota Financial Services Danmark A/S er ejet af Toyota Financial Services Corporation og Jyske Finans A/S med henholdsvis 80,1% og 19,9% af aktierne.

Toyota Financial Services rekrutterer med Shortlist

Om Toyota Financial Services

Igangværende rekruttering

Shortlist tror på individuel dialog frem for lange skriverier, som ingen alligevel læser. Du behøver derfor ikke at spilde din tid på en motiveret ansøgning. Interesseret i jobbet? Ring eller connect med os på LinkedIn - ellers skal vi nok finde dig og indlede dialog, såfremt du er den helt rigtige til jobbet.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale