Tiltræk kandidater som en del af din talent acquisition-strategi
Det bliver sværere og sværere at tiltrække kvalificerede ansøgere i markedet. Derfor er det ikke altid den bedste løsning at tænke kortsigtet, når det gælder rekruttering. En måde at tænke langsigtet på og samtidig øge din employer branding og få de helt rette kandidater er ved at tænke på talent acquisition som en del af din rekrutteringsproces.
Hvad er talent acquisition?
Måske har du hørt om talent acquisition i forbindelse med rekruttering og været en smule forvirret. For er der egentlig en forskel mellem rekruttering og talent acquisition?
Svaret er ja. Selvom du måske har hørt de to ord lidt i flæng, så er der en forskel. Det er i virkeligheden to forskellige tilgange til det samme emne. Når vi taler rekruttering, er det ofte på kort sigt – altså at du har brug for en ny medarbejder nu og her. Hvorimod talent acquisition gælder på den lange bane, hvor du lægger en form for strategi for din rekrutteringsproces og fremtidige rekruttering. Du kan som rekrutterende leder lære rigtig meget af at have en talent acquisition-strategi.
Men du kan i princippet bruge begge tilgange, blot i forskellige situationer. Kort og godt handler rekruttering altså om at finde og udfylde stillinger, som du står og mangler lige nu, mens talent acquisition er en kontinuerlig proces og strategi til at finde specialister, ledere og fremtidige medarbejdere. Det er en måde at planlægge og finde kandidater til stillinger, der kræver nogle helt særlige kvalifikationer. Det kan typisk være stillinger, der er lidt sværere at finde kandidater til.
God rekruttering kræver tid og grundig planlægning. Hvis du skal have ansat de helt rette personer, er det altafgørende, at det ikke sker som en hastesag. Så kan du ende op med de helt forkerte kandidater, hvilket kan føre til fejlrekrutteringer og mistet tid og ressourcer.
Du kan læse meget mere om fejlrekruttering, og hvordan du undgår det, i vores blogindlæg om fejlrekruttering lige her.
Det får du ved talent acquisition
Ved at tænke talent acquisition ind som en del af din rekrutteringsproces får du:
- en overordnet stærkere virksomhed, virksomhedsprofil og employer branding
- en større pulje af passive kandidater, som du altid kan trække ind
- et boost af produktivitet, fordi det altid er de mest passende kvalifikationer, du får ind i virksomheden.
Et marked i forandring kræver strategi og planlægning
Markedet er i konstant forandring. Der sker eksempelvis en masse inden for teknologi og miljøvidenskab. Derfor er der også mere og mere brug for meget specifikke stillinger – stillinger, hvor der er kamp om kandidaterne. Det kunne være alt fra miljøkonsulenter til stillinger inden for cybersikkerhed. Derfor er det vigtigt, at du har en strategi for, hvilke typer kvalifikationer I har brug for lige nu og i fremtiden – især inden for eksempelvis tech-branchen, hvor der er hård kamp om kandidaterne.
En løsning på det kan være konstant at have en pulje af passive kandidater, som du kan håndplukke, når du skal bruge dem. Og det er netop, hvad talent acquisition kan.
Det er især også en fordel at have en talent acquisition-strategi, hvis du løbende ansætter nye folk – hvilket mange virksomheder helt naturligt vil gøre. Det kan gøre din rekrutteringsproces meget mere langsigtet, og samtidig mere effektiv og produktiv.
Overordnet kan man sige, at talent acquisition kan være udgangspunktet for din virksomheds langsigtede mål. Men det handler også om at anerkende, at medarbejdere kan spille en kæmpe rolle i din virksomheds succes. Hvis du ansætter de rigtige folk, kan det have en enorm indflydelse på effektiviteten og den samlede virksomheds vækst.
Talent acquisition tiltrækker kandidater og skaber bedre arbejdsmiljø
Hvis du gerne vil have de allerbedste kandidater i din pulje gang på gang, er det vigtigt, at du bliver ved med at netværke og bygge forhold op til de bedste talenter, der findes – og det er en proces, der er vedvarende og aldrig skal stoppe. En af de andre fordele ved talent acquisition er derfor, at du kan forbedre din virksomheds employer branding.
72 % af rekrutteringsledere på verdensplan er enige om, at employer branding har en stor indflydelse på ansættelserne. Det er en måde at tiltrække kandidater, fordi de kan se din virksomhed som et godt sted at arbejde, og dine nuværende medarbejdere får også højere produktivitet og glæde ved at arbejde netop der.
Hvis du gerne vil vide endnu mere om netop det, så har vi skrevet en artikel om employer branding lige her.
Hvordan fungerer talent acquisition i praksis?
Ved rekruttering har du den klassiske proces med en jobansøgning, udvælgelse, jobsamtaler og endelig ansættelse. Ved talent acquisition er der mere fokus på tiltrækningsdelen – at få tiltrukket og motiveret kandidaterne til at vælge din virksomhed.
Da der ofte er tale om personer, der allerede sidder i andre stillinger og derfor er passive, er denne del utrolig vigtig. Med fortællinger om din virksomhed og jeres unikke arbejdskultur eller produkt kan du opbygge et stærkt virksomhedsbrand og samtidig tiltrække dig de kandidater, der er rift om ude i markedet. Så vil de kandidater, der ikke fik jobbet eller ikke ville skifte job lige nu og her, også huske din virksomhed næste gang, de mangler et job. Det er en måde at fastholde potentielle kandidater til fremtidig rekruttering.
Få hjælp til at skabe en talent acquisition-strategi
Kunne du tænke dig at tiltrække de rigtige kandidater på et svært offentligt marked, samtidig med at du forbedrer din employer branding og sikrer fremtidig rekruttering? Hos Shortlist er talent acquisition vores største styrke og kernekompetence. Vi hjælper dig ikke kun med at finde en pulje – en shortlist, om man vil – af kvalificerede kandidater til din virksomhed. Vi hjælper dig også med at skabe en strategi, der garanterer dig de rigtige kandidater til dine fremtidige rekrutteringer.
Kort og godt: Vi er den talent acquisition-specialist, du leder efter – og vi er ikke mere end ét klik væk.