Rekruttering af Erfaren Business Controller for Femern A/S

Igangværende rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om stillingen.

Rekruttering af Erfaren Business Controller for Femern A/S

Virksomhed: Femern A/S

Har du nogensinde drømt om at blive en del af danmarkshistoriens største anlægsprojekt?

Sund & Bælt driver i dag blandt andet Storebæltsbroen, Øresundsforbindelsen og Brobizz A/S og vi står overfor en række nye mega-projekter. Herunder etableringen af den nye Femern forbindelse til Tyskland og ny havnetunnel fra Kastrup til Nordhavn.

Om Femern A/S

Femern A/S står bag udviklingen, byggeriet og driften af verdens længste sænketunnel – en 18 km lang tunnel under Femern Bælt mellem Danmark og Tyskland. Vi er gået ind i anlægsfasen, og har brug for en erfaren Business Controller til et af Nordeuropas største
infrastrukturprojekter i generationer. Femern A/S er en del af den statsejede Sund & Bælt koncern sammen med de faste forbindelser over Øresund og Storebælt. I Danmark har vi kontorer i København og i Rødbyhavn. Vi har også kontorer i Tyskland. Du kan læse mere om Femern A/S og om Femern-tunnelen på www.femern.dk.  

Til vores Budgetafdeling søger vi en erfaren Business Controller, som kan træde ind i vores team på Sund & Bælts hovedkontor i hjertet af København og være med på vores rejse mod en best-practice økonomifunktion, der går mod øget automatisering og digitalisering.

Stillingen

Du bliver en del af et team på 3 nøglemedarbejdere i budgetafdelingen i Femern A/S, som i dag beskæftiger sig med en bred vifte af opgaver inden for finansiel styring af anlægskontrakterne.

Vi varetager særligt opgaver relateret til budgettering og budgetopfølgning, finansiel koordinering med projektteamet samt rapportering og håndtering af EU-støtte.

Dine primære opgaver kommer til at bestå af:

Dine primære opgaver bliver:

  • Udarbejdelse af budgetter og budgetopfølgning i tæt samarbejde med nøglepersoner i organisationen
  • Central rolle i forbindelse med rapportering til bestyrelse og direktion mv.
  • Styring af EU-støttemidler og rapportering af økonomisk- og aktivitetsmæssig fremdrift til EU kommissionen
  • Tæt koordinering og sparringspartner med decentrale økonomimedarbejdere for anlægskontrakterne

Du kommer til at arbejde tæt sammen med både dit eget team og på tværs af de øvrige afdelinger i Sund & Bælt. Du får således mulighed for at samarbejde med kollegaer med mange forskellige kompetencer, arbejdsfelter og specialer.

Her er højt til loftet, og vi kommer alle med et stort drive, et fagligt højt niveau og ikke mindst en uformel og ærlig tone.

Din baggrund

Du har en økonomisk uddannelse som cand.merc. eller lignende, og du har grundig erfaring med anlægsbudgetter og business controlling. Du er fagligt stærk og har erfaring med de opgaver, der ligger i funktionen. Du er løsningsorienteret og formår at identificere problemstillinger og finde løsninger.

Derudover har du en god IT- og systemforståelse, herunder stærke egenskaber inden for Excel. Erfaring med IBM Cognos Analytics og ERP-systemer er en fordel, men ikke et krav. Det er ligeledes en fordel, såfremt du har en stærk regnskabsmæssig indsigt.

Da du som Business Controller vil få en bred kontaktflade i hele organisationen, er det vigtigt, at du er vant til at begå dig på alle niveauer i en organisation, og formår at kommunikere klart og præcist. Du har således gode kommunikationsevner både mundtlig og skriftlig – på såvel dansk som engelsk, og du kan lide at skabe gode relationer til både kolleger og samarbejdspartnere.

Dig som person

Som controller arbejder du selvfølgelig struktureret og har sans for detaljer. Du kan forholde dig kritisk til dine data samt dokumentere og forklare dine konklusioner og anbefalinger let og forståeligt. Du motiveres af at få lov til at løbe med bolden og være med til at videreudvikle controllerfunktionen og rapporteringen.

Du har overblik til at løse mange sideløbende opgaver og stadig levere til aftalt tid. Du arbejder målrettet og selvstændigt og er yderst kvalitetsbevist. Du er fagligt stærk og er hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver. Du trives med kontinuerlige forandringer og udfordringer og ser naturligt optimeringsmuligheder.

Du tilbydes

En spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Humor fylder i

En spændende og udfordrende stilling i et dynamisk projekt, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Humor fylder i vores hverdag og er med til at gøre Femern A/S til en fantastisk og familievenlig arbejdsplads.

Derudover tilbydes du også en lønpakke efter kvalifikationer, samt sundhedsforsikring og andre personalegoder.

Om Femern A/S

Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Femern A/S har til opgave at planlægge, bygge og drive den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. Femern A/S er en del af Sund & Bælt Holding A/S, som ejes 100 pct. af det danske Transportministerium.

Læs mere om karriere og rekruttering hos Femern A/S.
Igangværende rekruttering

Shortlist tror på individuel dialog frem for lange skriverier, som ingen alligevel læser. Du behøver derfor ikke at spilde din tid på en motiveret ansøgning. Interesseret i jobbet? Ring eller connect med os på LinkedIn - ellers skal vi nok finde dig og indlede dialog, såfremt du er den helt rigtige til jobbet.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.