Blue Water Shipping

Se, hvordan Shortlist hjælper Blue Water Shipping med rekruttering inden for hele branchen samt afdækker markedet.

Afdækning af markedet og rekruttering på alle niveauer hos Blue Water Shipping

Blue Water Shipping er en global leverandør af logistikydelser og er en af de største i verden inden for Supply Chain Management. Der findes et hav af udfordringer, når du skal finde de rette kandidater i så stor en virksomhed som Blue Water Shipping. Her findes stillinger inden for alt fra terminalchefer og speditører til specialiserede stillinger inden for økonomi og finans.

Blue Water Shipping ledte derfor efter en rekrutteringspartner, der kunne fungere som en forlænget arm og hjælpe på flere parametre i den store virksomhed. Det kunne de få med Shortlist, og vi hjælper nu Blue Water Shipping hele vejen rundt. Det gælder både højt specialiserede kandidater og medarbejdere på gulvet og i produktionen.

Blue Water-koncernens topledelse består nu, fra venstre, af Dan Nissen, COO, Søren Nørgaard Thomsen, CEO, Thomas Bek, COO og Flemming Busch, CFO.

brancherelaterede udfordringer

Der findes flere brancherelaterede udfordringer, som vi skal tage hensyn til i vores 360 graders rekruttering hos Blue Water Shipping:

1

1. Blue Water Shipping er i transportbranchen, hvor det i mange stillinger er erfaring og ikke uddannelse, der vægtes højest, hvilket kan skabe udfordringer. De ledte eksempelvis efter en terminalchef, der helt specifikt skulle styre et køle-fryselager. Det kræver specialistviden og erfaring med køle- og frysevarebehandling – uden nødvendigvis at have en lang uddannelse. Denne profil findes der ikke mange af i Danmark. Derfor skulle vi undersøge lignende køle-fryselagere hos transportfirmaer og fødevarevirksomheder i søgningen efter det rette match.

2

2. En anden udfordring er, at de kandidater, der ofte matcher Blue Water Shipping-profilen, ikke er aktive på offentlige platforme som LinkedIn. Derfor skal vi hos Shortlist bruge vores erfaring og netværk til at finde ud af, hvilke arbejdspladser og stillinger de rette kandidater sidder i. Derudover kigger vi på forskellige ansatte og funktioner, laver online search mm. Kort sagt: alt det opsøgende arbejde, der leder op til den første kontakt.

3

3. Inden for branchen skal man også ofte gå lidt diskret ud med rekrutteringen, og det kan skabe besvær. I forbindelse med flytning af et lager, skulle Blue Water Shipping finde en lagerchef, der kunne flytte med inden for et år eller to. Her ønskede de ikke at annoncere, fordi der kunne være omrokeringer, der ikke var meldt ud endnu. Derfor skulle vi gå ud på forhånd og finde kandidater, inden det blev meldt officielt ud.

"Jeg er så taknemmelig for, at jeg bare kan ringe og sige; hey, jeg skal lige have det her. Og så forstår Shortlist omgående. Tingene går jo så stærkt lige nu, så vi er nødt til at være agile – og den tilgang har vi set fra Shortlist side lige fra starten."
- Jens Pedersen, HR Manager hos Halsnæs Kommune

Omvending af de passive kandidater

Det specielle ved Blue Water Shipping er, at der er så mange forskellige stillinger. Vores udfordringer ved speditøren er anderledes end hos lagerchefen. Speditøren kan sagtens findes online, men de er typisk ikke særligt jobsøgende. De er glade der, hvor de er, og kan ikke nødvendigvis se idéen i at skifte job. Her kan Shortlist effektivt kontakte og finde dem, som er begyndt at overveje mulighederne.

Vi går ud og aktiverer de passive kandidater, der har for travlt i deres hverdag, og som måske ikke umiddelbart kan se fordelene i at skifte job. Det er den opsøgende del, som de fleste firmaer ikke ønsker at lave, da det kan være grænseoverskridende selv at kontakte og omvende de rette kandidater.

Det er nemmere at have et mellemled som os, der ikke er bange for aktivt at række ud og have de rette redskaber til at fremhæve alle de positive aspekter af stillingen. Det er også vores primære proces ved Blue Water Shipping – uanset stillingsniveau.

Behov for at afdække markedet til fremtidig forretning og rekruttering

Blue Water Shipping bruger også Shortlist til at afdække markedet. Det er blandt andet blevet brugt i forbindelse med mulighederne for at åbne en ny hovedhavn. Her ville Blue Water Shipping gerne vide antallet af kvalificerede kandidater, der potentielt kunne lede en afdeling. Formålet var at undersøge, om det var realistisk at åbne en ny afdeling, og om de skulle finde ekstern hjælp eller have en intern rokering.

Shortlist har derfor lavet rapporter og markedsundersøgelser, der synliggør, hvor mange potentielle kandidater med den rette erfaring inden for eksempelvis vindmøller og vedvarende energi, der er i markedet. Herunder også, hvor mange der har siddet i de specifikke landegrupper. Det handler altså ikke kun om at finde kandidater, men om at afdække markedet for nye mulige forretninger.

Kom i gang

Skal jeg også hjælpe dig videre?

Aline Mejer
Talent Acquisition Consultant

Relaterede cases

Er du nysgerrig på hvem vi ellers har hjulpet?
Så tag et kig herunder.

Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Shortlist er specialister i at finde, åbne og indlede dialog med markedets bedst kvalificerede kandidater. Vi skaber motivationen for at blive en del af vores kunders rejse, ved at fortælle de gode historier om virksomheden, jobbet og dets muligheder. Med andre ord giver vi vores kunder de bedste forudsætninger for en succesfuld rekruttering.

Måske du har set os her?