DEAS - Kandidater på abonnement

Kandidater på abonnement giver en unik indsigt i branchen og i DEAS’s employee brand

DEAS får kandidater på abonnement, der giver indsigt i branchen og i DEAS’s employee brand.

DEAS er Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskab og administrerer mere end 2.400 ejendomme. Deres hovedforretning er ejendomsadministration, og det er også primært ejendomsadministratorer, de ofte mangler, når det gælder rekruttering. Derfor ville DEAS gerne have en løsning, hvor de løbende kunne få nye kandidater. Her kommer Shortlist ind i billedet.

Shortlist har hjulpet DEAS med at finde ejendomsadministratorer gennem et langvarigt projekt, hvor vi har dialog med flere interessante kandidater i markedet – både til det behov DEAS har nu, men også til det fremtidige behov.

Kandidater på abonnement giver en unik indsigt i branchen

Idet DEAS er en stor virksomhed, kommer der mange opsigelser i takt med, at deres forretning konstant vokser. Der vil derfor altid være et behov for nye kandidater og denne type setup giver god mening til store virksomheder, der ved, at de løbende kan have brug for nye hænder. Det giver samtidig en unik indsigt i branchen og i deres employee brand – både internt og eksternt.

Mangel på arbejdskraft i branchen skaber udfordringer

En stor udfordring i ejendomsadministrationsbranchen er mangel på arbejdskraft, og om nogle år vil der mangle endnu flere i branchen. Et jobopslag til sådan en stilling vil derfor typisk fremstøve nogle få nyuddannede ejendomsadministratorer, men du vil ofte ikke få fat i dem med den lange erfaring.

For at få kvalificerede ansøgninger, er headhunting derfor en nødvendighed, hvilket gør sig gældende i hele branchen. Dog opstår der en ny udfordring, da kandidaterne er vant til at blive kontaktet og får mange tilbud fra headhuntere.

Hos Shortlist skal vi derfor excellere og skille os ud ved at få skabt en god indgangsvinkel til dialog med kandidaten. Dialogerne kan handle om alt fra den specifikke stilling til kandidaternes ambitioner, og hvad de gerne vil i fremtiden. På den måde kan vi italesætte et skift, der både kan finde sted om to uger og et halvt år.

DEAS-Rikke-Lykke-04

Indblik i kandidaternes egne ambitioner

Shortlist snakker med kandidaterne om DEAS samt om deres egne ambitioner, og hvordan de gerne vil udvikle sig i branchen. Fordi vi er en ekstern partner, kan vi have en ærlig dialog om, hvad deres forhold til DEAS er. Det gælder både i forhold til folk, der har arbejdet der tidligere, og folk, der aldrig har været der. Branchen er stor, og DEAS er en stor spiller. Derfor har folk typisk en holdning til DEAS.

Typisk får DEAS nogle virkeligt spændende kandidater, som siger de er interesserede, men som på grund af eksempelvis faktorer i deres privatliv ikke er interesserede på nuværende tidspunkt. Måske de så er fremragende kandidater om tre måneder eller et halvt år.

I andre tilfælde ville denne viden være til gavn for den næste kunde, men løsningen hos DEAS muliggør, at vi kan trække på kandidater, vi tidligere har snakket med. Dem, hvor timingen ikke var rigtig, men matchet ellers var der.

Ud fra dette kan vi få feedback, som vi kan give videre til DEAS, så de kan arbejde videre med det internt.

En fremtidssikring af dygtige kandidater til DEAS

Abonnement-løsningen giver mulighed for at ramme kandidater, som måske synes, at stillingen lyder spændende, men føler, at timingen er forkert. Fordi vi har så godt et samarbejde med DEAS’ HR-partnere og kender til virksomheden, kan vi snakke ind i, hvilke fremtidsmuligheder der er.

Det handler altså ikke kun om at vide, hvilke stillinger vi rekrutterer til, men også at vide ting som, at DEAS vægter udviklingsmuligheder højt. Derfor kan vi snakke ind i, hvilke ambitioner kandidaterne har, og hvor de gerne vil udvikle sig. Det får du sjældent ud af en jobansøgning. Med vores dialog gør vi det attraktivt for kandidaten at lave jobskifte – både nu og som en ambition i fremtiden – og finder samtidig flere kvalificerede kandidater til DEAS i fremtiden. Det giver værdi til både DEAS og kandidaten.

Kom i gang

Skal jeg også hjælpe dig videre?

Aline Mejer
Talent Acquisition Consultant

Relaterede cases

Er du nysgerrig på hvem vi ellers har hjulpet?
Så tag et kig herunder.

Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Shortlist er specialister i at finde, åbne og indlede dialog med markedets bedst kvalificerede kandidater. Vi skaber motivationen for at blive en del af vores kunders rejse, ved at fortælle de gode historier om virksomheden, jobbet og dets muligheder. Med andre ord giver vi vores kunder de bedste forudsætninger for en succesfuld rekruttering.

Måske du har set os her?