Copenhagen Airports

Københavns Lufthavn er en af de mest effektive lufthavne i verden og er samtidig Danmarks største arbejdsplads. Lufthavnen kom til os, da de manglede en IT Responder & Recovery Manager.

Når et snævert kandidatfelt bliver til forbedring af employer brand

Et snævert kandidatfelt og en specifik stilling

Københavns Lufthavn er en af de mest effektive lufthavne i verden og er samtidig Danmarks største arbejdsplads. Lufthavnen kom til os, da de manglede en IT Responder & Recovery Manager til at håndtere eventuelle fremtidige cyber-angreb, reducere tab og begrænse skaden mest muligt.

Den kritiske infrastruktur i lufthavnen gør, at det er en utrolig vigtig rolle, og det er altafgørende, at kandidaten ved, hvordan man responderer og håndterer kritiske situationer.

Den type kandidater hænger ikke på træerne. De er vanskelige at finde, fordi de skal have specifik erfaring med at håndtere angreb i større komplekse virksomheder – og ikke kun have den teoretiske viden. Kandidaten skal have siddet i lige netop den situation, og det er der kun meget få, der har. Udfordringen viste sig derfor hurtigt.

Københavns Lufthavn har tidligere brugt Shortlist til andre stillinger i lufthavnen, herunder bl.a. en asset manager, som de selv havde prøvet at oprette et stillingsopslag på uden held. Denne gang vidste de derfor på forhånd, at et stillingsopslag ikke kunne gøre det alene.

"Udfordringen var, at det var så specifik en stilling og at de kandidater, der fandtes, ikke var ledige. Samtidig ville lufthavnen gerne selv stå for at vurdere, om kandidaten passede ind. De følte, at de bedst selv kunne klare assessment-delen og ville derfor ikke lægge hele opgaven hos et specificeret IT-rekrutteringsbureau."

Udfordring af den traditionelle rekrutteringsproces

Københavns Lufthavn er eksperter i deres eget setup og har egen HR-afdeling, som arbejder med leder- og organisationsudvikling. Det er der, at de stortrives. De vil helst undgå hele search-fasen, men vil samtidig gerne beholde ejerskabet og bruge deres viden.

Derfor var det oplagt, at de selv klarede assessment-delen, mens vi sørgede for at levere et kvalificeret kandidatfelt med fire kandidater, som passede spot on.

Løsningen understøtter derfor et øget behov for en proaktiv tilgang i et marked, hvor rekrutteringer indenfor specifikke fagområder kræver mere. Samtidig giver det mulighed for, at lufthavnen selv sørger for den efterfølgende proces.

"Vi havde et fælles ønske om at udfordre den traditionelle tankegang, som lægger annoncer online eller ”venter” mod at skulle betale mange penge for en fuld rekrutteringsproces. Shortlist’s løsning rammer lige ned midtimellem."

Første skridt var at afdække markedet og undersøge, hvilke virksomheder, der var underlagt restriktioner på området og hvilke virksomheder, der havde en størrelse, hvor det var forretningsmæssigt kritisk for dem. Derefter kortlagde vi de kandidater, der havde den rette praktiske erfaring.

Efter kortlægningen gjaldt det om at skabe interesse og flytbarhed hos kandidaterne. For ofte sidder kandidaterne i en god stilling, som de er glade for – og det var også tilfældet her. Så hvorfor skal de vælge lufthavnen? Hvad er det, der gør det spændende at arbejde netop der?

Vi videreformidlede denne employee value imposition til kandidaterne i individuelle dialoger og satte os ind i kandidatens mindset. Vores vigtigste job var at konvertere de bedste ikke-ansøgere til reelle ansøgere.

Løsningen blev et ”levende”, talende og proaktivt værktøj til at afdække det passive kandidatmarked.
departures
airport-entrance

Det perfekte match og fokus på employee brand

Lufthavnen har et utroligt stærkt employee brand på alle andre stillinger end IT, og der er derfor ikke det store kendskab til IT-stillingerne blandt kandidaterne. Så hvordan skulle lufthavnen komme ud til de rigtige kandidater, når der samtidig fandtes så få kandidater inden for feltet? Det var den helt store udfordring her.

Den årlige rating fra Universum viste, at Københavns Lufthavn lå i toppen inden for business- og ingeniør-stillinger i forhold til, hvor kandidaterne gerne vil arbejde. IT var derimod slet ikke på landkortet.

Vores mål var derfor at styrke lufthavnens employee brand ved at fortælle kandidaten om de mange muligheder, der ligger i en stilling som denne i en kæmpe virksomhed, der altid har fuld fart på – og på den måde få kandidaten til at se potentialet og vælge jobbet.

Løsningen understøtter derfor et øget behov for en proaktiv tilgang i et marked, hvor rekrutteringer indenfor specifikke fagområder kræver mere. Samtidig giver det mulighed for, at lufthavnen selv sørger for den efterfølgende proces.

Forbedringen af employee brandet gjaldt ikke kun denne stilling, men også de andre IT-stillinger, vi fandt for lufthavnen. De kandidater, der ikke gik videre, vil tænke på lufthavnen næste gang de skifter job, fordi de nu har et større kendskab og ved, at lufthavnen er interesseret i dem.

Det er med til at opbygge en potentiel pipeline i fremtiden, hvor lufthavnen er top of mind hos kandidaterne. Så udover at få det perfekte ansættelsesmatch her og nu, fik lufthavnen også spredt buskabet og styrket deres employee brand i langt højere grad.

"Dialogen har altid kørt super-professionelt og med respekt for kandidatens og rekrutterende leders tid og situation. Jeg kommer helt sikkert til at benytte mig af Shortlist igen i fremtiden."
- Nick Rendbæk, Rekrutteringskonsulent, Copenhagen Airport
Kom i gang

Skal jeg også hjælpe dig videre?

Aline Mejer
Talent Acquisition Consultant

Relaterede cases

Er du nysgerrig på hvem vi ellers har hjulpet?
Så tag et kig herunder.

Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Shortlist er specialister i at finde, åbne og indlede dialog med markedets bedst kvalificerede kandidater. Vi skaber motivationen for at blive en del af vores kunders rejse, ved at fortælle de gode historier om virksomheden, jobbet og dets muligheder. Med andre ord giver vi vores kunder de bedste forudsætninger for en succesfuld rekruttering.

Måske du har set os her?