Datacenter Site Manager

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Datacenter Site Manager

Virksomhed: Cibicom

Cibicoms datacenterområde er i rivende udvikling. Har du erfaring med at bygge, videreudbygge og drifte datacentre? Så er det dig, som vi har brug for i vores team.

Med reference til vores COO, bliver du en del af vores datacentergruppe, som har til formål at drifte og videreudbygge vores datacentre, samt bygge endnu flere nye.

Datacentergruppen arbejder tæt sammen i forhold til udbygningen af datacentre og du vil blive en del af et team, som sikrer at udbygningen af datacentre kommer i mål til tiden og til kundens tilfredshed.

Du er meget ”hands-on” og praktisk anlagt, og du er dygtig til korrekt beregning af kapacitet af køl og el. Du drives af at der sker fremskridt i tingene og du føler dig meget engageret i forhold til at leverer den tekniske løsning. Din baggrund er teknisk, men jobbet kan have mange indgangsvinkler. Vi foretrækker du har erfaring med datacentre på en eller anden måde eller har en meget indgående interesse herfor.

Som Datacenter Site Manager får du bl.a. følgende opgaver og ansvar:

  • Ansvarlig for projekter omkring etablering af Datacenter.
  • Optimere eksisterende projekter løbende til kundens tilfredshed.
  • Økonomisk opfølgning i henhold til nuværende opgaver og projekter.
  • Håndtering af aftaler med tredjeparts-leverandører, som sikrer korrekt opførelse af datacenter.
  • Sikre at byggeprojekterne kommer i mål til kundernes tilfredshed.
  • Ansvarlig for, at tildelte projekter drives i henhold til Cibicoms projektmodel og metoder.

Hvem er du? Som person er du udadvendt og opsøgende og trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du får et stort ansvar og frihed til at få opgaverne udført. Du har sans for detaljen og er grundig og struktureret i din tilgang til det at bygge, videreudbygge og drifte datacentre i den rigtige kvalitet. Du er proaktiv i din tilgang til udførelse af projekter og arbejder selvstændigt ud fra principperne frihed under ansvar.

Faglige kvalifikationer:

  • Datacenter erfaring er det primære ønske. Alternativt skal du have en indgående interesse i datacentre.
  • Erfaring med beregninger af køl og el (must have)
  • Erfaring med projektledelse
  • Gennemførelse af kursus TIER(ATD) vi være en fordel

Vi tilbyder: Det er vigtigt, at vi har det sjovt mens vi arbejder, vi er en arbejdsplads hvor der er en positiv og humoristisk omgangstone og vi har stor fokus på, at arbejdsliv og privatliv hænger sammen.

Du tilbydes løn efter kvalifikationer, der modsvarer dine faglige erfaringer, og som i øvrigt står mål med stillingens krav. Endvidere tilbyder Cibicom pensionsordning, Sundhedsforsikring, god frokostordning og andre personalegoder.

Virksomheden:

Cibicom A/S er en uafhængig netværksoperatør og Internet Service Provider (ISP)

Vi ejer og driver en landsdækkende infrastruktur af 35 op til 300 meter høje sendemaster, der benyttes til broadcast af tv (DTT) og radio (AM/FM/DAB+), Internet-of-Things (IoT) og kritiske kommunikationsløsninger til beredskab og industri.

Vi har opbygget et nationalt, redundant og fiberbaseret IP-backbone- og access-netværk (3.500 km), der forbinder vores datacentre, knudepunkter og andre netværksoperatører. Cibicom leverer løsninger og services til samfundsvigtig kommunikation til Kystradioen, det danske forsvar samt infrastruktur til teleoperatører.

Cibicom ejer og drifter 3 Tier 3 Datacentre, der understøtter 2 center drift, samt geografisk redundans. Cibicom anvender 100% grøn strøm i vores drift, fra Nordisk vand og vind kraft.

Cibicom har tilsluttet sig Global Compact i 2022 i anerkendelsen af, at vi alle har et ansvar i at passe på vores miljø og ressourcer.

Cibicom har sit hovedsæde i Ballerup, men vi har også kontorer placeret geografisk i resten af Danmark og beskæftiger omkring 150 ansatte i selskabsgruppen.

Om Cibicom

Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.