Dygtig miljøjurist til Havnetunnel projektet i Sund & Bælt

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Dygtig miljøjurist til Havnetunnel projektet i Sund & Bælt

Virksomhed: Femern A/S

Har du erfaring med miljøjura og myndighedshåndtering fra kommune, stat eller rådgiverbranchen? Vil du være med til at sikre en kompetent og grundig miljøvurdering og myndighedsbehandling af en ny Østlig Ringvej i København og andre megaprojekter i Danmark? Og har du lyst til at arbejde i en spændende organisation sammen med nogle af landets mest erfarne eksperter indenfor megaprojekter på infrastrukturområdet?

Så læs mere her og ansøg om at blive en del af vores miljø- og myndighedsafdeling.

Om os


Det er afgørende, at der tages hensyn til miljøet, når man gennemfører Danmarks største infrastrukturprojekter. Samtidig skal beslutningsgrundlaget for projekterne udarbejdes kompetent og i tråd med såvel danske som europæiske regler på miljøområdet. Med en række store og spændende projekter i støbeskeen har vi brug for flere dygtige medarbejdere til vores myndigheds- og miljøcenter i Sund & Bælt

Aktuelt skal vi i gang med at skabe et robust beslutningsgrundlag for en ny 11 km. lang Havnetunnel (Østlig Ringvej) i København. Havnetunnelen, der ventes anlagt som en sænketunnel baseret på genbrug af Femern Bælt-forbindelsens tunnelelementfabrik ved Rødbyhavn vil være verdens næstlængste sænketunnel kun overgået af Femern. Du kan læse mere om projektet på www.havnetunnel.dk.

Der er stor viden i huset at trække på. Vi er en del af Sund & Bælt Holding, og du bliver en del af et hold med nogle af landets dygtigste eksperter på megaprojekter. Du kan læse mere om koncernen og selskaberne på www.sundogbaelt.dk.

Dine primære arbejdsopgaver


Som en del af Miljø- og Myndighedsafdelingen skal du bl.a. løse følgende opgaver:

  • Sikre at vores miljøanalyser og -vurderinger udarbejdes i tråd med dansk og europæisk miljøregulering og praksis
  • Have kontakten til ekstern miljøjuridisk rådgivning
  • Forestå dialogen med relevante myndigheder om udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for Østlig Ringvej
  • Samarbejde med myndigheder og andre interessenter om miljøvurdering (SMV og VVM) af Østlig Ringvej, herunder koordinere med relaterede anlægsprojekter (Lynetteholmen, Metro, mv.)

Om dig

Vi forventer at du:

  • Har en akademisk baggrund som cand.jur, cand.merc.jur eller lignende.
  • Har solid erfaring fra fx ministerium, kommune, rådgiverbranchen, bygherreorganisation eller lignende, hvor du som jurist har arbejdet med miljøfaglige spørgsmål
  • Har erfaring med miljøvurdering, herunder SMV og/eller VVM-analyser i forbindelse med større bygge- og anlægsprojekter
  • Har erfaring med udarbejdelse af politiske beslutningsoplæg
  • Har erfaring med at samarbejde med offentlige myndigheder i bred forstand
  • Har viden inden for såvel dansk som europæisk miljøregulering, ligesom du er fortrolig med at operere inden for de forvaltnings- og offentligretlige rammer
  • Er god til at kommunikere skriftligt og i tale
  • Besidder en naturlig autoritet og kan holde hovedet koldt, også når der er travlt
  • Er tillidsvækkende og samarbejdsorienteret

Vi tilbyder

Som miljøjurist hos os får du mulighed for at sætte dit eget aftryk på nogle af Europas største bygge- og anlægsprojekter og opbygge erfaring til brug for næste generation af store bygge- og anlægsprojekter. Du vil opleve en organisation, der er i løbende forandring, i takt med at opgaven udvikler sig. Din arbejdsdag bliver udfordrende og alsidig og du kommer til at arbejde sammen med mange forskellige kolleger på tværs af organisationen og eksternt og med forskellig faglig baggrund. Tonen i huset er uformel og præget af en god samarbejdskultur. Din arbejdsplads bliver i København, hvor Sund & Bælt har sit hovedsæde på Vester Søgade 10, 1601 København V, tæt på Vesterport station.

Vi tilbyder en lønpakke efter kvalifikationer, samt sundhedsforsikring og andre personalegoder.

Femern vælger også Shortlist rekruttering

Om Femern A/S

Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale