Erhvervsrådgiver til Aarhus Syd

Igangværende rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om stillingen.

Erhvervsrådgiver til Aarhus Syd

Virksomhed: Djurslands Bank
By:

Djurslands Bank åbner en ny filial i Skanderborg. Samtidig vækster banken organisk med mange nye erhvervskunder i Aarhus-området. Derfor søger vi nu en erhvervsrådgiver med ansvar for udviklingen af erhverv i Skanderborg og Aarhus Syd.

Brænder du for rådgivning af erhvervskunder? Vil du være med til at sikre bankens fortsatte ekspansion på erhvervsområdet? Vil du være en del af succesen hos en stærk lokalbank? Så er du måske den nye spiller på holdet.

Opsøgende erhvervsrådgiver

Vi søger en kundevendt og erfaren erhvervsrådgiver til vores erhvervsafdeling i Aarhus. Du får ansvar for udviklingen af erhvervsområdet i Skanderborg og Aarhus Syd. Herigennem er du med til at understøtte bankens fortsatte vækst på erhvervsområdet samt åbningen af vores nye filial i Skanderborg. Herudover består jobbet i at yde en aktiv kunderådgivning til dine kunder, hvor du tilbyder individuelle og fleksible løsninger med kunden i centrum. 

Der er store frihedsgrader i jobbet til at møde kunderne på deres præmisser og udarbejde løsninger, der tager udgangspunkt i lige netop kundens situation og behov.

Trives du bedst med at have en mindre kundeportefølje at starte ud med, så vil vi sammensætte det til dig. Motiveres du i højere grad af at starte fra bunden og opbygge hele din portefølje selv, så er der også mulighed for det. Det tager vi en dialog med den rette kandidat om.

Du får organisatorisk tilhør i bankens Aarhus Erhverv-afdeling. Du bliver derfor en del af et i forvejen stærkt team med erfarne erhvervsrådgivere. 

Din baggrund og profil

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet rådgiver med god erfaring fra erhvervssegmentet
  • Er fagligt velfunderet – og kan forene det forretnings- og kreditmæssige
  • Evt. har en HD eller tilsvarende
  • Har et godt netværk i Skanderborg-området og Aarhus Syd. 
  • Motiveres af arbejdet med at tiltrække nye kunder.

For at få succes i jobbet, er det vigtigt, at du besidder følgende personlige egenskaber:

  • Du har et stort drive og engagement, som smitter af på både kunder og kolleger
  • Du har et højt energiniveau og er vedholdende
  • Du formår at skabe langvarige og stærke relationer
  • Du har analytisk forståelse og evnen til at håndtere komplekse sager
  • Du har en kritisk, men samtidig konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til opgaverne
  • Du kan både arbejde selvstændigt, men er samtidig en god teamspiller.

Endelig er det vigtigt, at du er i stand til at skabe resultater og finde konstruktive løsninger til gavn for såvel kunden som banken.

Medarbejder i en stærk lokalbank

Du tilbydes en rådgiverstilling, hvor du kan tage selvstændige beslutninger og får et stort ansvar. Du får et spændende job med rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Du får en unik mulighed for at opdyrke og sætte dit præg bankens erhvervsvækst.

I banken lægger vi vægt på ordentlighed, menneskelige værdier, trivsel og arbejdsglæde. Vi er et bundsolidt pengeinstitut med gode nøgletal, en høj kundetilfredshed og vækst af nye kunder.

Om Djurslands Bank

Som engageret lokalbank i Østjylland bakker Djurslands Bank op om lokalområdet og er med til at skabe vækst og aktivitet.

Vi har 15 afdelinger i Østjylland, ca. 50.000 privatkunder, 4.300 erhvervskunder og 2.000 foreninger. Kundens behov og ønsker er fundamentet for vores rådgivning, og bankens lokale afdelinger er omdrejningspunktet for kundekontakten.

I Djurslands Bank er vi ca. 210 veluddannede og proaktive medarbejdere, der hver dag arbejder målrettet med at skabe værdi for kunderne, aktionærerne og lokalområdet.
Igangværende rekruttering

Shortlist tror på individuel dialog frem for lange skriverier, som ingen alligevel læser. Du behøver derfor ikke at spilde din tid på en motiveret ansøgning. Interesseret i jobbet? Ring eller connect med os på LinkedIn - ellers skal vi nok finde dig og indlede dialog, såfremt du er den helt rigtige til jobbet.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.