Rekruttering af Nordisk Sales Manager for Sverige og Norge

Igangværende rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om stillingen.

Rekruttering af Nordisk Sales Manager for Sverige og Norge

Virksomhed: Eva Solo
By:

Motiveres du af at sælge design produkter og skabe gode kunderelationer, så er du måske Eva Solo’s kommende Sales Manager.

Shortlist rekrutterer en Sales Manager til Eva Solo. Vi søger en ny kollega til at lede og udvikle afsætningen af hele Eva Solo sortimentet i Sverige og Norge. Din base vil være hovedkontoret i Måløv men du tilbringer ca. 60 dage om året ude hos kæderne, i butikker eller på messer. Dette såvel alene som sammen med dine i alt 3 salgskonsulenter.

Med reference til Marked Manager for Scandinavia kommer du i det daglige til at arbejde tæt sammen med kunderne og salgskonsulenterne på markederne og får kyndig support fra markedskoordinatorer, der ligeledes sidder på hovedkontoret.

Du kommer til at deltage i vores nye lederudviklingsforløb. Vi tilbyder desuden en attraktiv lønpakke inkl. pension o.l, i en organisation, der arbejder langsigtet og ambitiøst.

Ansvars- og Arbejdsområder

Stillingens overordnede succeskriterie er at sikre en positiv udvikling i Sverige og Norge. Vi har allerede en rigtig god markedsposition som vi ønsker at udvikle yderligere via de muligheder der er. Herudover bliver dine overordnede ansvarsområder:

  • Tæt samarbejde med kundernes kædekontorer – herunder årsforhandlinger, nyhedspræsentationer og kampagneplanlægning.
  • Ansvarlig for diverse nordiske messer.
  • Sikre at Eva Solo får maksimal eksponering i butikkerne samt samarbejder med de rigtige e-handelsplatforme på dine markeder.
  • Dagligt personaleansvar for pt. 3 medarbejdere.
  • Tæt samarbejde og sparring med øvrige sales managere og marketingafdelingen.

Kvalifikationer og erfaringer

For at få succes i stillingen, er det vigtigt, at du:

  • Du er fortrolig med svensk og norsk kultur og taler disse sprog
  • Har et højt drive og er en dynamisk salgs- og lederprofil, der evner at formidle virksomhedens og produkternes værdier og historier på en engagerende og værdiskabende måde til kunder og salgskonsulenter.
  • Er vant til systematisk brug af data, KPI’er og personlig, motiverende ledelse i arbejdet med kunder og salgskonsulenterne.
  • Salgserfaring på Key Account niveau. Erfaring med svensk og norsk retail, B-2-B og e-commerce er en klar fordel, men ikke en forudsætning.

Personlige egenskaber

Vi søger en ildsjæl som med empati og sin initiativrighed gør en forskel og skaber gode resultater for os og vores kunder. Følgende personlige egenskaber vil blive vægtet højt:

  • Du har pondus og er vedholdende.
  • Du ser muligheder og alternative løsninger i stedet for begrænsninger
  • Eksekverende – drives og motiveres af at skabe og vise resultater både selvstændigt og via andre.
  • Troværdig og ordholden – giver andre en oplevelse af værdi, sikkerhed og tryghed.
  • Åben og kommunikerende – kommunikerer åbent og anerkendende på alle niveauer.
  • Du er vant til at bruge IT i dagligdagen og har en relevant uddannelse inden for handel/afsætning.
Shortlist Talent Acquisition rekruttering for Eva Solo

Om Eva Solo

Under varemærkerne Eva Solo og Eva Trio udvikler og markedsfører Eva Solo A/S en bred vifte af designede køkken- og gaveprodukter samt møbler. Vi har over 100 års erfaring og er en særdeles solid og stærk virksomhed. Vores produkter forener funktionalitet med design og høj kvalitet. Virksomheden er danskejet og har domicil i Måløv – blot 30 minutter fra København K og med S-tog station i gå afstand.
Igangværende rekruttering

Shortlist tror på individuel dialog frem for lange skriverier, som ingen alligevel læser. Du behøver derfor ikke at spilde din tid på en motiveret ansøgning. Interesseret i jobbet? Ring eller connect med os på LinkedIn - ellers skal vi nok finde dig og indlede dialog, såfremt du er den helt rigtige til jobbet.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.