Forsikringsmedarbejder til skadeteam indenfor gruppeliv

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Forsikringsmedarbejder til skadeteam indenfor gruppeliv

Virksomhed: Forenede Gruppeliv

Vil du med på en spændende rejse i FG i en afdeling i rivende udvikling? Kunne du tænke dig et job med brede og alsidige opgaver? Og hvor du får mulighed for at arbejde med sagsbehandling af bl.a. dødsfaldssager og tab af erhvervsevne og byde ind med nye idéer? Så har du chancen nu, for vi søger sagsbehandlere til vores skadeteam.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med håndtering af sager vedr. behandling af dødsfaldssager, men det er ikke et krav, da vi sørger for en grundig oplæring af dig.

Bliv en del af en succesfuld virksomhed i udvikling

FG forsikrer næsten 2 millioner danskere ved død, invaliditet og kritisk sygdom. Vi lægger afgørende vægt på hurtig, korrekt og imødekommende sagsbehandling. Du bliver en del af en kompetent afdeling med 14 kolleger fordelt i tre teams. Her hersker god stemning, og vi ser frem til at byde dig velkommen i en sund virksomhed. Læs mere om os på www.fg.dk.

Professionel service og kundekontakt

Du bliver en del af et professionelt team, der hjælper hinanden. Vi kan godt lide at have travlt, men vi er altid grundige og lægger vægt på at levere høj kvalitet – samtidig med, at der skal være tid til at have det sjovt. Vi arbejder i et lyst og åbent kontorfællesskab.

Som medarbejder i skadeteamet bliver dine primære opgaver at oprette, behandle og udbetale erstatningssager ved død og tab af erhvervsevne. Desuden korresponderer du med forsikrede, pårørende og FG ́s gruppelivskunder m.fl., ligesom du yder telefonisk kundeservice.

Da vi løbende udvikler vores systemer og arbejdsgange, er det vigtigt, at du har interesse for udvikling af nye idéer samt deltagelse i projekter. Vi har behov for en medarbejder, der kan identificere muligheder og optimere processer.

Hvem er du?

Erfaring

  • Du har nogle års erfaring fra en lignende stilling inden for forsikring, eller du har færdiggjort en relevant uddannelse, fx Finansbachelor
  • Hvis du har specifik erfaring med behandling af dødsfaldssager, er det en fordel – men ikke et krav
  • Du har uddannelse fra Forsikringsakademiet indenfor Liv og Pension, eller er indstillet på at påbegynde uddannelsen

Som person

  • Er du motiveret af at give en empatisk og professionel kundeoplevelse
  • Kan du kommunikere klart på dansk mundtligt og skriftligt
  • Er du omstillingsparat og har interesse i at arbejde i en virksomhed i udvikling
  • Har du et positivt sind og ser muligheder

Derudover er du samarbejdsvillig og fungerer godt i et team. Du kan lide at have travlt og fastholder et højt serviceniveau. Du kommunikerer ubesværet med mange forskellige mennesker – også med personer i krise. Endelig er du grundig, analytisk og kvalitetsbevidst samt en god og hjælpsom kollega.

Tag et skridt op ad karrierestigen

Hvis du ikke allerede har uddannelse fra Forsikringsakademiet, er det et krav, at du gennemfører uddannelsen. Dermed bliver du en af branchens dygtigste sagsbehandlere, og du får en god og solid uddannelse, der gør dig rustet til at håndtere de mange daglige udfordringer. Derudover er det et krav, at du har gennemført eller gennemfører Forsikringsakademiets IDD-uddannelse inden for arbejdsområde 4.

Om Forenede Gruppeliv

Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale