Bliv headhuntet til job gennem LinkedIn

Er du træt af at bruge din tid på at skrive velformulerede ansøgninger for blot at modtage tomme afslag? Bare rolig, du er ikke den eneste. I denne guide vil vi hjælpe til dig til at blive headhuntet til job gennem LinkedIn. Du vil hurtigt blive algoritmens favorit. 

Fra “Jobsøgende” til “Headhuntet” på LinkedIn

Ifølge en undersøgelse fra konsulenthuset Ballisager, mener 38% af de adspurgte, at det sværeste ved jobsøgningsprocessen er at skrive gode ansøgninger, mens 33% understreger udfordringen ved at forblive motiveret og engageret, når man gang på gang bliver mødt med afslag.

 

Heldigvis har udviklingen i kunstig intelligens, øget digitalisering og et stadigt mere kandidatdrevet jobmarked resulteret i nye måder at finde og skaffe sig selv drømmejobbet på. Gennem platforme som LinkedIn ser vi nemlig en ny tendens, der bevidner, at det ikke længere er de jobsøgende, der tager kontakt til arbejdsgiveren, men omvendt. Blandt de, som benytter sociale medier i deres jobsøgningsproces er hele 43% blevet kontaktet med et jobtilbud udelukkende på baggrund af deres online profil.

 

Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at man som jobsøgende er synlig på de sociale medier, og her er det især LinkedIn, der løber med guldet. Som en virksomhed der jævnligt headhunter gennem LinkedIn, har vi derfor samlet et par gode råd til, hvordan du bliver mere synlig og søgbar på LinkedIn!

 

Din LinkedIn profil er dit faglige, personlige brand, som du kan opbygge præcis, som du ønsker – dermed bestemmer du helt selv, hvad du gerne vil findes for og identificeres med.

Sådan gør du din LinkedIn-profil klar til at blive headhuntet

 
 

1. Find de rigtige søgeord

 

Mange bruger jævnligt mere personlige key-words som ansvarsfuld, engageret og imødekommende i deres LinkedIn-sektioner, men disse er virkeligheden blot fylde-ord, der ikke bliver brugt eller anset som værende relevante fra en headhunters perspektiv. Det er nemlig de faglige søgeord, der ledes efter, og det er derfor essentielt, at dine søgeord refererer til dine faglige kompetencer og kvalifikationer.

 

Derudover skal du overveje om dine søgeord og generelt hele din profil skal være kommunikeret på dansk, engelsk eller et helt tredje sprog. Som så mange andre ting handler det om din målgruppe. Ønsker du at arbejde i en mere international virksomhed, hvor det primære sprog er engelsk, kan det være en fordel at indrette dine søgeord efter dette. Hvis du på den anden side ønsker at blive ansat i Danmark i en virksomhed, hvor det primære sprog er dansk bør du overveje at lade alle dine termer, søgeord og beskrivelser være på dansk.


Det kan desuden være en god idé at finde inspiration fra jobannoncer, der er relevante for din faglige profil. Her kan du eksempelvis gøre brug af Jobindex og finde 10-15 jobannoncer, hvorefter du bør spørge der selv, hvilke faglige kompetencer der går igen i disse, som samtidig passer på din profil?

De ord, der bliver brugt i stillingsopslag, bliver højst sandsynligt også brugt, når headhunters og recruiters søger på LinkedIn. Så brug dem, så du kan forbedre dine odds for at blive headhuntet til job. 

 

 

2. Her indsætter du dine søgeord 

Du har sikkert flere gange fået at vide, at du skal gøre brug af søgeordsfunktionen på LinkedIn. Men hvor placerer du omtalte søgeord mest optimalt for at opnå en genvej til drømmejobbet?

 

De søgeord, du har noteret, skal helst skrives så tidligt som muligt – præcis som var du i gang med at skrive en ansøgning. Det skyldes, at når headhunters og recruiters benytter sig af søgeordsfunktionen, så er det ofte dem, der har søgeordene placeret øverst, der fremgår først. Derfor kan du med fordel lade de mest væsentlige søgeord stå i din overskrift eller dit resume, mens de mindre væsentlige bør indgå under din erhvervserfaring. Den mest klassiske fejl, folk laver, er, at de skriver søgeordene ind i deres kompetencer nederst påprofilen. Denne sektion er nemlig det nederst-prioriterede segment af din ansøgning, når det kommer til, hvad headhunteren kigger på.


Nedenfor har vi lavet en oversigt over, hvordan du bedst muligt benytter dig af diverse sektioner på LinkedIn
.

 

Overskrift

Din overskrift er det første en potentiel arbejdsgiver eller recruiter bliver præsenteret for. Sørg derfor for at din profil-titel indeholder mere end blot din stillingsbetegnelse og forsøg at væk interesse ved at gøre din overskrift mere fængende. Det er dog vigtigt, at huske på, at din overskrift også bliver brugt i mange andre sammenhænge på din profil, som for eksempel, når du laver et opslag. Derfor er det vigtigt, at din overskrift kan stå alene og er både kort og tydelig. Du kan bruge to forskellige metoder, når du sammensætter din overskrift:

 
Nøgleordsmodellen
Her supplerer du din titel med relevante nøgleord, der referere til dine faglige kompetencer eller fagområder fremfor personlige egenskaber.

Eksempel: 

Erhvervskonsulent hos XXX | Talentudvikling – Ledelsesudvikling – Teambuilding 

Værdimodellen 
Her supplerer du titlen med, hvordan du kan bidrage til at skabe mere værdi for virksomheden.
Eksempel: 

Erhvervskonsulent hos XXX – Styrker trivslen og sænker sygefraværet i din organisation

Når du formulerer din overskrift, så spørg der selv, om denne ville få dig til at tage et kig på profilen, hvis du selv var headhunter, eller om du blot ville scrolle videre til næste søgeresultat.  

 

Resume

Dit resume er den mere uddybende præsentation af dig selv og dine kompetencer. De første to linjer af dit resume er de væsentligste, da læseren aktivt skal klikke ”se mere” for at læse resten. Fang derfor læseren helt fra starten og husk at præsentér dig selv, som du ville i virkeligheden. Brug derfor jeg-person og sørg for at bruge blokbogstaver, linjeskift og specialtegn (fx ●○•◦■□►) til at skabe overblik og øge læsevenligheden.

Det kan desuden være en god idé, at opbygge din beskrivelse som en elevatortale, hvor du kan følge nedenstående model:

 

·      Din titel og virksomhed

·      Hvad kan du særligt lide at hjælpe andre med? (dine kunder eller kollegaer)

·      Afslut med et åbent spørgsmål, inviterer til samtale

Erfaring 

Din erfaringssektion skal i grove træk udfyldes lidt som et CV. Det er derfor også dine seneste stillinger, der kræver mest opmærksomhed, da det er dem, der vil blive præsenteret for headhunteren først. Ham/hende vil højst sandsynligt ikke bruge sin tid på at læse om en stilling du havde for 15 år siden. Din beskrivelse skal gerne redegøre for virksomheden, din rolle i virksomheden og hvilke resultater du skabte/skaber for virksomheden, og det kan derfor være en god idé også at bruge denne sektion til de mere konkrete nøgleord. Du kan bruge nedenstående oversigt som guide til, hvordan du får mest muligt ud af din erfarings-sektion ved at stille den overskueligt og fængende op.

 

·      Start med 2 linjerom hvad virksomheden laver

·      Så 2 linjer om din rolle og overordnede ansvar

·      Punktopstilling, der lister opgaver og arbejdsområder

 

3. Mål effekten af din LinkedIn-profil

 

Når alt kommer til alt, er søgeordsfunktionen på LinkedIn ikke bedre end de søgeord, som brugerne med profiler benytter sig af. Derfor kan det være essentielt at overvåge din egen udvikling ift., hvor effektive dine søgeord er i din jagt efter drømmejobbet.

 

Derfor kan det være en god idé at finde ud af, omfanget af gange du dukker op på en recruiters/headhunters profil, samt hvilke søgeord, der ligger til grund for deres opmærksomhed på din profil. Dette kan du gøre ved at følge følgende guide:

 

Øverst på din profil finder du ”Dit dashboard”. Det viser dig hvor mange profilvisninger du har haft og også hvor mange visninger du har haft i søgninger. Hvis der er søgeord, du ikke er tilfredse med eller søgeord, du synes der mangler kan det være en rigtig god idé at placere de rigtige søgeord det rigtige sted. Når det så er gjort, kan det være gavnligt at følge op på, hvorvidt dine nye søgeord har bedre succes med LinkedIns algoritme. Tallene skal jo gerne vokse, når du får dine relevante søgeord i anvendelse. Men husk dog at have lidt tålmodighed. Ting tager tid, og mange faktorer kan have indflydelse på synligheden af din profil. 

3 afsluttende tips

Afslutningsvist, har vi samlet tre lidt mere avancerede tricks til, hvordan du optimere din synlighed på LinkedIn.

 

1) Cover / Baggrundsbillede 

Du kan med fordel tilføje et stort baggrundsbillede til din profil for at gøre den mere unik og skabe en mere personlig stemning. Et hemmeligt trick er, at billedets filnavn også vil fremgå i LinkedIns søgefunktion, hvorfor det kan være fordelagtigt at ændre filnavnet til de 3-4 mest relevante søgeord. Det samme gælder desuden for dit profilbillede, hvorfor du kan overveje at genoploade dette med et nyt filnavn.

2) Kontaktoplysninger

 
Uanset formål, kan det være en god idé at videregive dine kontaktoplysninger på LinkedIn, så en potentiel arbejdsgiver nemt og hurtigt kan tage kontakt til dig. Når du gør dette kan du desuden med fordel tilføje op til tre URL til eksempelvis hjemmesider, du har været med til at opbygge eller en personlig blog. Ved opload af link kan du desuden tilføje 1-3 søgeord, som igen vil øge dine chancer for at blive fanget af algoritmen.
 

3) Jobtitler 

Stillingsbetegnelser kan variere meget fra branche til branche, og det kan derfor være en fordel at tilføje alternative jobtitler i din erfaringssektion – enten ved siden af eller under den primære stillingsbetegnelse. 

 

Jo mere tid du lægger i, jo bedre odds for at blive headhuntet 

Nu er tiden kommet til, at du skal finde dig godt til rette med din yndlings kop kaffe og gå i gang med optimeringsarbejdet. Et godt råd er at starte med at skrive 20-30 søgeord ned, som du ønsker at identificeres med, og som samtidig snakker ind i de kompetencer, der kræves for den slags stillinger du søger.

Vi ønsker dig alt held og lykke på rejsen fra jobsøgende til headhuntet ansat. Forhåbentlig går der ikke længe, før du modtager din næste Inmail – og hvem ved, måske du bliver tilbudt drømmejobbet, når du mindst venter det. Er du heldig, at du allerede er blevet kaldt til jobsamtale? Så har vi et indlæg med headhunterens bedste tips til en god jobsamtale. Her vil du blive udrustet til, hvordan sådan en samtale fungerer, og hvordan du forbereder dig bedst. 

Husk, vi hos Shortlist er aldrig mere end et klik væk, hvis du ønsker rådgivning eller indsigt i, hvilke stillinger vi søger til netop nu. Du finder en bred vifte af spændende stillingsopslag fra forskellige brancher i hele Danmark. Kontakt os allerede i dag og kom foran de andre jobkandidater – hvad end du søger i København, Aarhus eller et tredje sted i landet. 

Shortlist oprindelig Founder Grundlægger Troels Vilsted Skydt

Troels Vilsted Skydt

Director & Founder

Uforpligtende sparring til din rekrutteringsstrategi

Jeg ved hvordan du skaber en effektiv rekrutteringsstrategi, og hvordan du skaber en stærk relation med de bedste kandidater i markedet - kandidater som du ellers ikke ville tiltrække via de gamle og traditionelle metoder. Vil du have min uforpligtende sparring, så er jeg klar.

Lad os tage en samtale