Intern Revisor til VP Securities

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Intern Revisor til VP Securities

Virksomhed: VP Securities

Har du lyst til at blive en central figur i VP’s interne revision, med direkte reference til bestyrelsen? Har du lyst til at forme din karriere hos Danmarks værdipapircentral? Og kan du se fordelene ved god work-life balance samt en favorabel overenskomst?

Spil en vigtig rolle
Som intern revisor gennemfører du revision af IT-afdelingens procedurer og interne kontroller med hovedvægten på procedurer for drift af den centrale mainframe og procedurer for udvikling og vedligehold af systemer og programmer. Desuden kommer du til at spille en aktiv rolle i VP’s teknologiske moderniseringsrejse.  

Dine ansvarsområder inkluderer, at du:

  • gennemfører revision af VP-systemerne, herunder tilhørende forretningsgange og interne kontroller. Systemet håndterer dagligt ca. 50.000 handelstransaktioner til en værdi af ca. 170 mia. kr.
  • koordinerer og gennemfører aktiviteter med henblik på at vedligeholde og styrke organisationens bevidsthed om og kompetencer inden for risici og kontroller
  • deltager som sparringspartner i større udviklingsprojekter
  • samarbejder med eksterne leverandører og samarbejdspartnere
  • deltager i en spændende teknologisk rejse fra en gennemprøvet teknologi til en moderne systemplatform og infrastruktur.

Du udvikler dig sammen med VP
Stillingen giver dig mulighed for at udvikle din faglighed og dine kompetencer inden for operationel revision og IT. Vi sørger for, at du får den nødvendige videreuddannelse og oplæring – det vigtigste er, at du er motiveret til at vokse i rollen og har lyst til at tage ansvar fra dag 1 samt inspirere med dine idéer og kompetencer. Du får en grundig oplæring, herunder deltagelse i VP Academy, eksterne kurser samt tid til faglig fordybelse, som tilsammen klæder dig på til rollen og branchen generelt. 

En uformel og social arbejdsplads
Vi vægter det sociale samværhøjt i form af bl.a. fredagsbar, teamudflugter og en meget aktiv personaleforening. Vi har friskbagt morgenbrød, en fantastisk frokostbuffet, snacks til senere på dagen, sodavand ad libitum og frisk frugt hver dag. Desuden er der mulighed for at spille bordfodbold, gå en tur på Islands Brygge eller få massage af vores dygtige massør. Hvis dette ikke er nok, så har vi en tand- og sundhedsforsikring samt tilskud til et valgfrit fitnessmedlemskab. Vores moderne domicil midt i København danner rammerne foret åbent kontorlandskab, som er med til at skabe en energifyldt hverdag.   

Erfaring og baggrund

  • Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring fra en lignende stilling med revision eller IT-revision fra et større revisions-/konsulenthus eller en større privat virksomhed. Derudover har du en teoretisk baggrund på kandidatniveau.
  • Du er god til at fordybe dig og kommunikere kompliceret stof, ligesom du har ambitioner om at dygtiggøre dig inden for et nicheområde.
  • Du trives i et mindre team, og det er en fordel, hvis du er CISA-certificeret – eller er villig til at blive det som en del af din udviklings- og karriereplan.
  • Du er god til at kommunikere kompliceret stof og behersker dansk i skrift og tale.

”Du skal glæde dig til at begynde her hos os. Vi er ikke den traditionelle virksomhed inden for den finansielle branche. Det er noget specielt,” slutter Arne Joensen, Chief Audit Executive.

Shortlist Rekruttering til VP Securities logo

Om VP Securities

Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale