Kundeservicerådgiver til Basisbank

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Kundeservicerådgiver til Basisbank

Virksomhed: Basisbank

Brænder du for god kundeservice?

Det går rigtig godt i Basisbank. Vi har travlt, og da vi ikke vil gå på kompromis med kvaliteten af vores kundeservice, har vi brug for nogle flere fantastiske kolleger – måske er det dig, vi søger. 

Du forstår at levere den gode kundeoplevelse

Du vil blive en del af Forbrugslånsforretningen, og din primære opgave vil blive at: 

  • Sætte kunden i centrum.

Med andre ord:

  • Besvare henvendelser fra vores privatkunder, som kontakter os på telefon og via mails.
  • Hjælpe kunderne med fx ændring af månedlige ydelser, ændring af rente m.v.
  • Foretage lettere, manuelle kreditvurderinger

Hvis kundens låneansøgning bliver kategoriseret som et ”måske”, er det dig, der skal lave en lettere manuel kreditvurdering. Dette indebærer bl.a. at gennemse, om det er en eksisterende kunde, hvordan historikken er på denne, eller at gennemgå supplerende materiale, før en beslutning kan tages. 

Det er vigtigt, at du besidder evnen til hurtigt at kunne skabe dig et overblik over en kundes situation. Du skal sidde med udregninger af kundens privatøkonomi, så det er essentielt, at du har en virkelig god økonomisk forståelse. 

Der er flere indgange til stillingen

Vi leder efter en profil med minimum 3 års erfaring. Det er et plus, hvis du kommer fra en lignende stilling i den finansielle branche. Vi ser gerne, at du: 

  • er uddannet finansassistent eller har en uddannelse med baggrund i økonomi.
  • er skarp både skriftligt og mundtligt på dansk. Det er et plus, hvis du også behersker engelsk.
  • har let ved at forstå en lønseddel og en skatteopgørelse.
  • er god til at arbejde på flere skærme, er hurtig på et tastatur og hjemmevant i Office-pakken.
  • er den fødte teamplayer, er positiv som person og brænder for kundeservice.
  • ikke mister overblikket, når der er travlt.

Det er vigtigt for Basisbank at være tilgængelig for vores kunder. Du vil derfor indgå i vores vagtplan, som sikrer, at vi er åbne for kundehenvendelser fra kl. 08.00-21.00 på hverdage og fra kl. 10.00-17.00 i weekenderne. 

Det tilbyder vi dig

Forbrugslånsforretningen består af 8 fuldtidsansatte og 10 studerende i en bred aldersgruppe. Afdelingens diversitet medfører, at vi lærer meget af hinanden, og den interne stemning er præget af en uformel tone og hjælpsomhed. Der er altid nogen at sparre med, og der er helt sikkert hjælp at hente, hvis der er noget, du bliver i tvivl om som ny. 

Basisbank har til huse på Teglholm Allé i København i moderne og lyse lokaler ved vandet med egen kantine. Vi er en lille bank med omkring 100 dygtige medarbejdere, der lægger vægt på godt samarbejde og effektiv vidensdeling på tværs af afdelinger og ledelsesniveauer. Hverdagen er kendetegnet af et inspirerende arbejdsmiljø, hvor professionalisme og høje ambitioner går hånd i hånd med godt kollegialt samvær og en uformel omgangstone. 

Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår og en lønpakke efter kvalifikationer. 

Bankens fire kerneværdier

I Basisbank har vi fire kerneværdier. Vores værdier definerer spillebanen, optræden og spillereglerne for fællesskabet – vores kultur. Værdierne er skabt af bidrag fra både medarbejdere og ledere i banken. De er en god blanding af, hvad vi allerede er, hvad vi skal gøre noget for at bevare, og hvad vi aktivt skal gøre noget for at udvikle: 

  • Tænk købmandskab
  • Vær pragmatisk
  • Tænk innovativt
  • Vær holdspiller
Shortlist rekruttering til Basisbank logo

Om Basisbank

Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale