Leder for Pension Operations DK

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Leder for Pension Operations DK

Arbejdsted: Nordnet

Vil du være en del af en nordisk fintech-virksomhed, hvor opsparing og investering er drivkraften?

Jobbet

I Pension Operations DK er vi inklusive dig, 8 kompetente specialister på pensionsområdet. Vi håndterer alle former for ekspedition af vores kunders pensionsordninger fra oprettelser, overførsler og udbetalinger til indberetninger og betaling af PAL, PBL og AMB. En stor del af dette arbejde foregår i samarbejde med vores centrale enheder i Stockholm.

Vi søger en selvstændig og struktureret kollega, som er klar til at tage et stort ansvar. Du vil få en vigtig rolle, hvor du vil få mulighed for at lede teamet med fuldt mandat til at afskedige og ansætte, samt afholdelse af MUS. I rollen vil du agere spillende træner, hvor ledelsesdelen vil dække cirka halvdelen af din tid og den resterende vil gå på at løse cases. Du vil blive en del af et hold, der holder sig knivskarpe gennem videndeling, optimering af processer i forbindelse med håndtering af kundesager og yder kundeservice i verdensklasse. Du vil herudover få mulighed for at bidrage til IT-udviklingen på pensionsområdet.

Arbejdsopgaverne i afdelingen

  • Håndtering af alle operationelle opgaver i forhold til pensionsordninger.
  • Give vores kunder en god og professionel service via telefon og e-mail.
  • Løbende holde dig opdateret på pensionsområdet, produkterne, vores værktøjer og informationsmateriale.
  • Vidensdeling med kollegaer er vigtigt, så vi hele tiden kan forbedre os.
  • Bidrage til IT udvikling inden for pensionsområdet.
  • Optimere processer, som kan forbedre kundeoplevelsen.

Det forventes også, at du engagerer dig i vores lokale projekter og bidrager med gode idéer til, hvordan Nordnet kan blive endnu bedre.

Passer vi sammen?

Omfavner du ansvar og er du fuld af gåpåmod, og ser du muligheder frem for begrænsninger, så er det et rigtig godt udgangspunkt for et samarbejde med os. Du skal have entreprenørånd gemt i dig samt have viljen til at påvirke forretningen og til at udvikle dig. Vi forventer at:

  • Du er en stærk leder for fagspecialister
  • Du har stor kompetence inden for lovregler på pensionsområdet.
  • Du har lyst til at tage en rolle i samarbejdet med IT.
  • Du arbejder selvstændigt og effektivt – ingen opgave er for lille eller stor for dig.
  • Du er fleksibel og har en stor arbejdskapacitet.
  • Du trives i et travlt og dynamisk miljø.
Shortlist rekruttering til Nordnet logo

Om Nordnet

Nordnet DK er en filial af Nordnet AB. I Dk sidder vi 40 engagerede kolleger der er Nordnets ansigt ud ad til.
Nordnet er en digital bank for investering og opsparing, som dækker Sverige, Danmark, Finland og Norge. Med fokus på brugervenlighed, tilgængelighed, et bredt udbud og lave priser giver vi vores kunder mulighed for at opfylde målene for deres opsparing.
Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.