Projektcontroller til økonomi

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Projektcontroller til økonomi

Virksomhed: SEGES
By:

Har du erfaring med controlling af projekter? Evner du at skabe positive relationer? Og har du stærke analytiske evner og kan lide at udfærdige projektregnskaber?

Så har du mulighed for at blive en del af en udviklingsorienteret økonomiafdeling med ni medarbejdere, som arbejder i en uformel og afslappet atmosfære, hvor hverdagen er præget af alsidighed og fart over feltet. 

Om jobbet

Dine primære opgaver vil være at:

  • Sikre kvalitet og præcision i ansøgninger og projektregnskaber
  • Følge op på budgetterne i afgiftsfondsfinansierede, GUDP, Innovationsfond, EU og på anden måde eksternt støttede projekter
  • Hovedansvarlig for to selskaber, hvis hovedaktivitet er fondsfinansieret, herunder perioderegnskaber, budgetter og årsafslutning
  • Analysere økonomien i projekterne med henblik på læring og effektivisering af processer
  • Sikre, at de projektansvarlige er opdateret med projekternes økonomiske status
  • Sikre, at regnskabsaflæggelse over for tilskudsgivere sker rettidigt og korrekt
  • Bistå ved udarbejdelse af budgetter, periodevis ledelsesrapportering og løbende opfølgning
  • Følge op på likviditetsstyringen for de selskaber, du bliver ansvarlig for
  • Levere kompetent økonomisk sparring i alle dele af projektstyringen
  • Deltage i diverse ad hoc-opgaver i afdelingen

Om dig

Du har gode evner til planlægning og koordinering, så opgaverne kan afsluttes til aftalte deadlines. Du kan lide at arbejde projektorienteret med en stor berøringsflade i organisationen, og hvor du kan gøre en forskel i hverdagen for projektledere og andre ledere. Du er udadvendt, vedholdende og har gennemslagskraft i forhold til at sikre overholdelse af retningslinjer. Evnen til at skabe positive relationer og kommunikere klart til projektorganisationen og de mange interessenter er ligeledes vigtig for at få succes i jobbet. Samtidig er du selvkørende, struktureret og omhyggelig, selv i pressede situationer. Sidst men ikke mindst har du en positiv indstilling og forstår vigtigheden af at yde god service.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Har 2-5 års erfaring som revisor eller controller i en større virksomhed
  • Har en god forretningsforståelse
  • Arbejder struktureret og analytisk
  • Har stærke it-kompetencer og er daglig bruger af Excel og den øvrige Office-pakke. Kendskab til Navision, Business Central, TARGIT, Power BI og Jet Reports vil være en fordel, men ikke et krav

Om os

SEGES Innovation økonomifunktion har i alt ni medarbejdere i Agro Food Park ved Skejby. Vi arbejder som et team om at nå målene. Vi tror på, at samarbejde baseret på tillid, åben dialog og klare målsætninger giver større arbejdsglæde og gode kolleger, der hjælper hinanden.

SEGES Innovation P/S skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv. Vi udvikler forretningsmuligheder i tæt samarbejde med vores kunder, forskningsinstitutioner og virksomheder over hele verden

Shortlist Rekruttering til SEGES logo

Om SEGES

Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.