Projektleder 

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Projektleder 

Virksomhed: EASY FAIR

Lav messe- og udstillingsstande i verdensklasse

Som projektleder er du med til at skabe skræddersyede stande til messer og udstillinger.

Du tager vores kunder trygt igennem alle faserne – fra design til færdig stand – når de deltager på messer i hele verden. Det skaber resultater for dig og dine kunder.

EASY FAIR – analyze, design, create

Hos EASY FAIR i Herning designer og producerer vi skræddersyede stande til de kunder, som for alvor vil slå igennem på danske og internationale messer. Vi tilbyder totalløsninger, hvor vi både rådgiver om, designer og bygger deres messestande.

Siden vi startede for 15 år siden, er vi vokset, og i dag glæder dine 20 kommende kolleger sig til at byde dig velkommen.

Vi er helt sikkert den frække dreng i klassen. Her tænker vi i helt nye og kreative baner, og vi har ingen standardløsninger. Vi vil ikke være de største men de bedste i vores branche.

Tag styringen på dine projekter fra start til slut

Som projektleder får du dine egne kundeprojekter, og det er din opgave at styre dem godt i mål – både ift. produkt, budget og deadlines. Du kommer med på vores projektleder-dream team, hvor du finder masser af forskellige kompetencer. Sammen er I med til at nytænke måden, virksomheder præsenterer sig selv og deres produkter på, når de er på messe.

Du kan glæde dig til at få en utrolig bred kontaktflade, når du både taler med kunder, leverandører og internt med dine kolleger.

Og det bliver blandt dine kerneopgaver at:

  • Beregne tilbud
  • Være bindeled mellem sælger, produktion og montør
  • Booke ressourcer, koordinere og indkøbe materialer
  • Have al kontakt med kunderne og sikre den højeste kundetilfredshed

Selvom størstedelen af messerne foregår i udlandet – så udfører du det meste af dit arbejde hjemme fra Danmark. Et par enkelte rejsedage kan dog forekomme på større projekter.

Vi har det også sjovt sammen

Selvom der godt kan være travlt, så er der altid plads til grin og godt humør sammen med verdens bedste kolleger. Og vi dyrker også det gode sammenhold til vores mangeartede firmaarrangementer.

Produktionsteknisk erfaring med et skarpt overblik

  • Du har gerne en baggrund inden for et bygge- eller produktionsteknisk område – og du kender lidt til konstruktioner og byggematerialer
  • Du har en udadvendt natur, og du stortrives med en hverdag fuld af kundekontakt – måske fra en tidligere rolle som projektleder eller lignede
  • Du er yderst struktureret, for du kører ofte flere projekter sideløbende – og det er din udfordring at holde styr på de mange detaljer
  • Du taler og skriver engelsk

Om EASY FAIR

EASYFAIR er en dansk messe- og udstillingsvirksomhed med fokus på messer, showrooms, shop-in-shop løsninger og alt derimellem.

Vi gør kundernes ideer til virkelighed og giver gerne vores input med på vejen.
Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.