Rekruttering af Privatrådgiver

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Rekruttering af Privatrådgiver

Virksomhed: Djurslands Bank

Djurslands Bank vækster med mange nye kunder – derfor rekrutterer Shortlist Talent Acquisition en kunderådgiver til bankens afdeling i Randers

Brænder du for rådgivning af privatkunder og tiltrækning af nye kunder? Vil du have ansvaret for en attraktiv kundeportefølje? Vil du være en del af succesen hos en stærk lokalbank, som lever i mødet med kunden?

Kunderådgiver med ansvar for egen kundeportefølje 

Du får ansvaret for en mindre portefølje af attraktive privatkunder, som du giver Aktiv Kunderådgivning. I praksis betyder det, at du er proaktiv og tager initiativ til at invitere dine kunder til møde, og at du tilbyder individuelle og fleksible løsninger med kunden i centrum.

Herudover får du ansvar for at udvide din portefølje med nye kunder via de opsøgende aktiviteter, vi iværksætter sammen i teamet. Dine opgaver består i at deltage i de opsøgende aktiviteter samt i at booke og afholde møder med potentielle kunder.

Erfaring med rådgivning af privatkunder

Vi forventer, at du er uddannet rådgiver, og at du er fagligt velfunderet indenfor alle områder, men det er især vigtigt, at du er godt klædt på inden for bolig og pension. Vi forventer desuden, at du har minimum 5 års erfaring med selvstændig kunderådgivning. Du matcher både 1. gangs køberne, de mere komplekse familiekunder samt de modne kunder. Du brænder for rådgivning af privatkunder samt for arbejdet med tiltrækning af nye kunder. Du er ambitiøs og sætter en høj standard for dine møder. Ligesom vi forventer, at du har teamspirit og et godt humør.

Medarbejder i en stærk lokalbank

Du tilbydes en rådgiverstilling, hvor du kan tage selvstændige beslutninger, og hvor du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. 

Rådgiver Ulla Agerholm Petersen udtaler: ”Jeg er en del af privatteamet i Randers og har været med siden åbningen af bankens afdeling i Randers i 2018. Det har været tre spændende og sjove arbejdsår, hvor vi har haft stor succes med at hente en masse gode privatkunder til banken, så jeg og de andre rådgivere i dag sidder med nogle attraktive porteføljer. Og nu har vi brug for endnu en spiller på holdet, så vi fortsat kan vækste med nye kunder samtidig med, at vi også har tid til at yde en god rådgivning til vores bestående kunder.”

I Randers er vi områdekontor for bankens afdelinger på Djursland og i Randers. Vi har både et privatteam, et erhvervsteam og et supportteam, ligesom områdets formuekonsulent og forsikringskonsulent er tilknyttet områdekontoret. 

I banken har vi en høj trivsel og arbejdsglæde blandt medarbejderne. Vi er et bundsolidt pengeinstitut med gode nøgletal, en høj kundetilfredshed og vækst af nye kunder.

Om Djurslands Bank

Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale