Rekruttering af Supportkonsulent

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Rekruttering af Supportkonsulent

Virksomhed: Danløn

Brænder du for at skabe den bedste kundeoplevelse? Så har du nu muligheden for at blive en del af et team, hvor atmosfæren er rar og uformel, og fokus er rettet mod samarbejde og den gode tone.

Om jobbet

Din primære opgave bliver at levere fantastisk kundeservice og vejledning i brugen af Danløn – både over telefonen og i vores skriftlige supportforum.

Heidi Kofod Andersen, supportchef i Danløn, uddyber:

“I supportteamet sætter vi service og samarbejde med kunden i højsædet. Vi yder vores bedste hver gang og har lyst til at gøre en forskel. Hverdagen kan være travl – men vi tager altid hånd om hinanden.”

Afhængigt af interesser og kompetencer kan du også blive involveret i andre opgaver som:

  • Afholdelse af kundekurser og webinarer
  • Udarbejdelse af videovejledninger
  • Onboarding af nye kunder
  • Deltagelse i vores Culture Champion program
  • Deltagelse i vores SDLC-program (Software Development Life Cycle)
  • Diverse administrative opgaver

Om dig

Det vigtigte for os er, at du scorer højt på menneskelige værdier og kompetencer.

Du er et godt sted i dit liv, du er robust, tænker selvstændigt og kan lide at tage ansvar. Du går gerne forrest og kaster dig med glæde ud i nye opgaver og tager ansvar for at nå i mål med opgaver og læring.

Det er vigtigt, at du er serviceminded og har en god situationsfornemmelse for at møde kunder og kolleger nysgerrigt og imødekommende.

Du formulerer dig godt både på skrift og i tale og behersker engelsk.

Det vil være en fordel, hvis du har:

  • Erfaring med Danløn, løn, ferieregler m.v.
  • Erfaring med kundeservice
  • Erfaring med undervisning

Om os

Mere end 75.000 virksomheder bruger Danløn til at lave løn til deres medarbejdere, og i supporten hjælper og vejleder vi vores kunder i brugen af Danløn.

Vi er stolte af vores Net Promoter Score, som ligger på over 90, og som er et resultat af, at vi er nærværende, effektive og professionelle i dialogen med vores kunder.

Du bliver en del af en organisation, der er kendetegnet ved, at vi i høj grad værdsætter hinanden. Du kan være sikker på at blive taget godt imod, og at vi har en onboardingplan klar til dig.

Om hverdagen i supportteamet fortæller Lena Cigura desuden:

”Du kommer til et team, hvor vi sætter stor pris på have en både udfordrende og sjov arbejdsdag, og hvor det kollegiale sammenhold er stort.”

Du får en attraktiv løn- og pensionspakke, mulighed for at gøre brug af vores fitnessrum såvel som en god kantineordning og personaleforening.

Stillingen er en fuldtidsstilling med arbejdssted i vores dejlige lokaler i Allerød. Efter nærmere aftale vil du også kunne arbejde hjemme i nogen grad.

Om Danløn

Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale