Rekruttering af Teamleder til Kundeservice

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Rekruttering af Teamleder til Kundeservice

Virksomhed: BroBizz

Kan du lede vores Kundeservice Privat team og sikre at Brobizz og Storebælt ligger i top på kundeoplevelsen? Og har du lysten til at levere forbedringer og modet på at drive forandringer? Så er det dig vi søger til jobbet som Teamleder for Kundeservice Privat.

Du vil i Sund & Bælt Tolling få ansvaret for at lede 20 kundeserviceagenter, som håndterer henvendelser fra vores mange kunder på telefon og mail og behandler klagesager. Teamet håndterer primært henvendelser omkring Brobizz, Storebælt, og servicerer derudover Frederikssundforbindelse og Miljøzoner.

Du får et bredt ansvar for kundeservice

Som Kundeservice teamleder er det din fornemste opgave at sikre en effektiv drift, en god energi i teamet og høj kvalitet i vores service til kunderne. Vu vil også være den, der har en finger på pulsen i hele forretningen, og du kan hurtigt tage action melde kundernes reaktioner og problemer videre til forretningen. Du kan også bruge din erfaring og viden om kunderne til at forudse kundereaktioner og rådgive forretningen.

Konkret vil dine opgaver være:

  • Medarbejderledelse for ca. 20 agenter med fokus på performance og trivsel
  • Håndtering af rekruttering, vagtplan og løn
  • Besvarelse af svære sager, klager og godkende refusioner
  • Projektdeltagelse

Du får til opgave at sikre, at teamet har den rette bemanding, og at vores processer og instrukser er veldokumenterede og følges i dagligdagen.  Og du skal være med til at effektivere kundernes henvendelser og tilbyde bedre selvbetjeningsløsninger, nemme værktøjer til kunderne og udvide vores online hjælpeunivers. Du vil her arbejde tæt sammen med dine kollegaer i Kundeservice Backoffice, Kommunikation og Digitale Kunderejser.

Du får en udfordrende og alsidig hverdag

En typisk arbejdsdag for dig starter med, at du byder velkommen og siger godmorgen til alle på Kundeservice teamets morgenmøde, hvor du gør agenterne opmærksomme på en ændring i vores selvbetjeningsløsning. Efter mødet ser du mailboksen igennem og besvarer nogle af de komplicerede henvendelser. Herefter har du samtaler med et par medarbejdere, hvor I fokuserer på, hvordan de hver især performer og hurtigere kan åbne og afslutte kald. Du deltager i et møde omkring lancering af et nyt pendlerprodukt, hvor I vender, hvordan kommunikationen kan udformes på en måde, så kunderne ikke ringer til Kundeservice. Når dagen er slut lægger du dagens performancetal på Kundeservice Hub sammen med planen for i morgen. I løbet af dagen, er der både god kaffe i køkkenet, excellent kantineordning og flot udsigt over Søerne i Indre Kbh.

Du har erfaring med kundeservice

Du kommer med minimum 3 års erfaring med lignende opgaver. Vi forventer, at du fagligt og som person er:

  • Problemløsende og klar til at tage aktion på drift fejl
  • Positiv og energisk og kan holde det gode humør højt i teamet
  • Stærk i at brug systemløsninger. Har du erfaring med at bruge CE eller Puzzel er det en fordel, men ikke et must.
  • God til at samarbejde og kan arbejde på tværs af forretningen og sparre med andre afdelinger
  • Har højt fokus på GDPR compliance og korrekt behandling af sager
  • Kan drive forandringer. Konkret vil du skulle implementere chat som kanal i kundeservice og arbejde på forbedring af AHT i 2022.

Som teamleder er du en spillende træner, og tager gerne selv de udfordrende dialoger med kunderne. Du forstår at sætte en tydelig retning for dit team og støtte dem undervejs. Du er også typen, der ruller ærmerne op og får noget fra hånden. Endelig er det helt naturligt for dig at levere høj kvalitet til aftalt tid. 

Shortlist rekrutteringspartner for Brobizz logo

Om BroBizz

Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale