Rekruttering af Senior Dataingeniør til RUC

Igangværende rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om stillingen.

Rekruttering af Senior Dataingeniør til RUC

Virksomhed: Roskilde Universitet
Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Lige nu søger RUC en Senior dataingeniør – måske det er noget for dig?

Dette er en meget alsidig rolle, som giver dig mulighed for -helt fra starten af, at være med til at opbygge fundamentet for vores next level dataplatform. Vi mener, at beslutninger træffes på et oplyst og korrekt datagrundlag. Her bliver du en central spiller ift. at kunne identificere, transformerer og udstille det datagrundlag på en let tilgængelig måde, som kan understøtte styring og resultatskabelse i de enkelte analytiske enheder på RUC.

Dit kendskab til nye og etablerede data-teknologier, vil sammen med din erfaring blive bragt i spil til at innovere på området
indenfor datamanagement. Vi tilbyder stor indflydelse, og du vil være med til at bane vejen både for hvad der er tekniske muligt, men også i implementeringen ud i forretningen.

Arbejdsopgaver

Du vil blandt andet komme til at arbejde med:

  • Etablering og udvikling af dataplatform i Azure
  • Definering af datamodeller ud fra forretnings-/begrebsmodeller
  • Klargøring af data, op til det punkt hvor det kan bruges i feks. Power Bi
  • At hjælpe vores stakeholders med behovsafklaring og kravspecificering
  • Rådgivning ifm. identificering af masterdata i vores kildesystemer
  • Bistå med teknisk udvikling af vores MDM og datakatalog
  • I samarbejde med vores udviklings- og driftsafdeling at finde den bedste udnyttelse af eksisterende data til brug i vores nye integrations-platform og omliggende mål-systemer.

Kvalifikationer

Vi ser gerne, at du har følgende:

  • Arbejdet som dataingeniør ol. eller i en softwareingeniør rolle med fokus på data
  • Erfaring med forskellige database teknologier, herunder distribuerede databaser og relationelle databasesystemer, NoSQL, cloud teknologier
  • Erfaring med databearbejdning så som (Azure Data Factory, Azure Data Lake/Warehouse ol.)
  • Har arbejdet med datakatalog eller har kendskab til f.eks. (Azure Purview, Informatica) eller andre automatiserede indsamlingsprocesser.
  • Kendskab til opsætning af datapipelines og procesautomatisering i CI/CD værktøjer (Vi bruger Azure DevOps).

Vi forventer, at du:

  • Brænder for dataingeniørdomænet og data generelt
  • Kan sikre en ensartet standard på tværs af relateret løsning
  • Kan skab løsninger, der er skalerbare, nemme at vedligeholde og arkitektonisk gode
  • Er dedikeret, passioneret og tager ansvar. Vi har en stærk samarbejdskultur, men du forventes også at arbejde selvstændigt
  • Er proaktiv, servicemindet og har evnen til at finde løsninger for dine stakeholders, fordi samarbejde er nøglen til succes

Vi lægger stor vægt på, at du arbejder systematisk og selvstændigt. Du skal evne hurtigt at sætte dig ind i nyt stof, være udadvendt og trives godt med projekt- og tværfaglige samarbejder. Du skal endvidere kunne fungere godt i samarbejde med andre, og kunne formulere dig flydende på dansk og engelsk, i både skrift og tale.
Du skal kunne trives med skarpe deadlines i et dynamisk arbejdsmiljø, og formå at bevare ro, overblik og ikke mindst det gode
humør i en travl hverdag.

Vi tilbyder

Muligheden for i stor grad at være med til at præge udviklingen af vores next level data platform. Undervejs vil vi give dig de værktøjer og den støtte, du har brug for, for at videreudvikle dig i din professionel karriere.
Derudover tilbyder vi fleksibilitet i form af Danmarks nok mest fleksible arbejdstid, 2 ugentlige hjemmearbejdes dage samt betalt
overarbejde.

Om Roskilde Universitet

Roskilde Universitet er sat i verden for at udfordre de akademiske traditioner og eksperimentere med nye måder at skabe og tilegne sig viden på. Universitet består af i alt 7500 studerende, 950 ansatte (årsværk) og har en årlig omsætning på 819 mio. kr..

Vi dyrker den projekt- og problemorienterede tilgang til vidensudvikling, fordi man opnår de mest relevante resultater ved at løse virkelige problemer i fællesskab med andre. Vi dyrker tværfagligheden, fordi ingen væsentlige problemer kan løses ud fra ét fagligt synspunkt. Og vi dyrker åbenheden, fordi vi tror på, at inddragelse og videndeling er en forudsætning for den frie tanke, demokrati, tolerance og vækst.

Læs mere om job på RUC her!
Igangværende rekruttering

Shortlist tror på individuel dialog frem for lange skriverier, som ingen alligevel læser. Du behøver derfor ikke at spilde din tid på en motiveret ansøgning. Interesseret i jobbet? Ring eller connect med os på LinkedIn - ellers skal vi nok finde dig og indlede dialog, såfremt du er den helt rigtige til jobbet.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.