Senior Projektleder

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Senior Projektleder

Virksomhed: Verdo

Senior projektleder til projekter indenfor biomasse-, affalds- og varmepumpeanlæg.

Vil du bidrage til en mere bæredygtig energiproduktion i fremtiden, så har du muligheden nu. Verdo opfører biomasse- og affaldsfyrede kedelanlæg flere steder i DK og Norden samt varmepumpeanlæg i DK. Hertil søger vi en erfaren projektleder til vores projektafdeling med base i Herning eller Randers.

Ansvar for hele projektet

Du vil få det fulde ansvar for et projekt fra tidligt i salgsfasen til aflevering af færdigt anlæg og skal derfor bl.a. sikre gennemførslen af følgende opgaver:

  • Overholdelse af projektets leverancer, økonomi og tidsplan
  • Detailplanlægning af det samlede projekt
  • Sørge for myndighedsgodkendelser
  • Design & Engineering af det samlede anlæg
  • Varetage indkøb med assistance fra indkøbsafdeling
  • Opfølgning på egne og underleverandørs arbejder
  • Tilsyn af byggeplads herunder gennemførsel af projekt-, bygge- og sikkerhedsmøder
  • Opstart og indkøring af anlæg
  • Kundedokumentation
  • Forestå afleveringsforretninger
  • Garantiopfølgning i samarbejde med serviceafdeling

Som Senior Projektleder forventer vi desuden af dig, at du medvirker til uddannelse af øvrige projektledere i afdelingen, bl.a. gennem at virke som mentor for nye kollegaer.

Hvem er du?

Du kan naturligvis varetage ovenstående opgaver, og dertil har du muligvis en dokumenteret projektlederuddannelse. Din uddannelsesmæssige baggrund er ingeniør, eller maskinmester med længere tids erfaring med projektledelse fra branchen.

Som person er du en dygtig teamleder, som kreativt og innovativt finder løsninger og ser muligheder, med fokus på at træffe beslutning rettidigt. Vi ser dig som en struktureret og vedholdende leder, der kan prioritere sine opgaver i en uforudsigelig hverdag. Som teamleder smitter din entusiasme og effektivitet, fordi du sikrer at dine projektmedarbejdere, leverandører, kunder og andre interessenter altid oplever god kommunikation fra din side, samtidig med at du på diplomatisk vis tager eventuelle uenigheder og konflikter i opløbet.

Som projektleder har du den nære kontakt til kunden og du sikrer, at kundens perspektiv og behov ses. Som Verdos forlængede arm i projektet, er det vigtigt, at du både kan lede projektmedarbejderne, men også lede op i organisationen, så din viden fra projektet kommer med tilbage på kontoret.

Hvad kan du forvente af os:

Et spændende og udviklende job med en høj grad af selvstændighed og ansvar, med faglige udfordringer i et teknisk velfunderet og udviklende miljø. Vi har fokus på vores medarbejderes trivsel for at kunne blive en endnu bedre arbejdsplads, og vi har ligeledes fokus på uddannelsen af vores medarbejdere. Vi har en uformel kultur, hvor engagerede og kompetente kolleger har en åben og ærlig dialog, der bidrager til bedre løsninger samt fælles udvikling og læring. Vi kan ud over en fornuftig lønpakke tilbyde dig en virksomhed med medarbejdergoder som sundhedsforsikring, kantineordning, indkøbsordning og fælles sociale aktiviteter på tværs af koncernen. Der er mulighed for hjemmearbejde, når dette giver mening.

Verdo vælger Shortlist som rekrutteringsbureau

Om Verdo

Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale