Skattepolitisk Konsulent

Igangværende rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om stillingen.

Skattepolitisk Konsulent

Virksomhed: Landbrug & Fødevarer

Brænder du for skattepolitik, og vil du være med til at styrke vækstvilkårene for et af Danmarks største eksporterhverv? Trives du i spændingsfeltet mellem skattelovgivning, Christiansborg, Slotsholmen og medierne? Så er du måske vores nye skattepolitiske kollega.

Du kommer til at indgå i et skattepolitisk team, der beskæftiger sig med grøn skattereform, generationsskifte, andelsbeskatning, ejendomsvurderinger, virksomhedsordningen og meget mere. Opgaverne løser du i samarbejde med vores skattejuridiske rådgivere og eksperterne i vores store medlemsvirksomheder.

Du er aktiv både internt og eksternt

Du kommer til at arbejde med store dagsordner. Det er et udfordrende job med stor variation i opgaver og kontaktflader. Men også med stort ansvar og indflydelse.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Udføre interessevaretagelse over for politikere, ministerier, styrelser og organisationer
  • Kommunikere med Landbrug & Fødevarers medlemmer og medierne
  • Analysere konsekvenser af og udforme høringssvar vedrørende ændringer på området
  • Udarbejde politikforslag i samarbejde med kolleger og eksterne interessenter
  • Udarbejde beslutningsoplæg til vores bestyrelser

Du brænder for politisk interessevaretagelse

Med udgangspunkt i en juridisk eller anden samfundsvidenskabelig uddannelse har du opnået interesse og kendskab til skattepolitik og arbejde i en politisk styret organisation. Du forstår at arbejde i samspillet mellem politik og faglighed.

Desuden forestiller vi os at:

  • Du har erfaring fra rådgivningsbranchen, centraladministrationen, en erhvervsorganisation eller lignende
  • Du har analytisk sans og en skarp pen
  • Du har lyst til at repræsentere organisationen udadtil og har interesse for kommunikation og medlemskontakt
  • Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for egne mål og deadlines, men hjælper også dine kollegaer med at nå deres

Kendskab til landbrug og fødevarevirksomheder er en fordel, men ikke en forudsætning.

Velkommen i en indflydelsesrig organisation

Vi har en stærk samarbejdskultur, hvor den enkelte har stort ansvar og indflydelse. Afdelingen for Erhvervspolitik består af syv engagerede specialister, der beskæftiger sig med skat, finansiering, erhvervspolitik, finanspolitik, arbejdsmarked og transport. Vi har en god og uformel tone. Vi har ofte travlt og hjælper hinanden, og arbejder på kryds og tværs sammen med de andre afdelinger i huset. Vi vægter gode arbejdsforhold og humor højt.

Arbejdssted:

Axelborg i København.

Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 189.000 arbejdspladser og en årlig eksport på 170 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.

Shortlist rekruttering til Landbrug & Fødevarer logo

Om Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Vi repræsenterer den danske fødevareklynge, der er et af Danmarks vigtigste erhverv med en årlig eksport på over 163 milliarder, hvilket svarer til omkring en fjerdedel af Danmarks samlede vareeksport. Samlet set beskæftiger fødevareklyngen 188.000 personer.

I Landbrug & Fødevarer arbejder vi sammen ud fra et fælles værdigrundlag. Vi deler viden og trækker på hinandens kompetencer og ved, at vi sammen gør en forskel for det danske samfund. Sammen er vi en del af noget større.

Vi er over 1000 medarbejdere, og vi er altid på udkig efter flere engegerede talenter!

Læs mere om ansættelses- og rekrutteringsproces hos Landbrug og Fødevarer.
Igangværende rekruttering

Shortlist tror på individuel dialog frem for lange skriverier, som ingen alligevel læser. Du behøver derfor ikke at spilde din tid på en motiveret ansøgning. Interesseret i jobbet? Ring eller connect med os på LinkedIn - ellers skal vi nok finde dig og indlede dialog, såfremt du er den helt rigtige til jobbet.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.