Rekruttering af Udbudsjurist til Allerød Kommune

Shortlist har afsluttet kandidat sourcing processen til denne rekruttering - kontakt os hvis du vil høre mere om lignende stillinger i fremtiden

Rekruttering af Udbudsjurist til Allerød Kommune

Virksomhed: Allerød Kommune
Vil du være med til at sikre fortsat ambitiøs udvikling af indkøbsområdet sammen med en engageret
gruppe af konsulenter? Og har du både teoretisk ballast og praktisk erfaring inden for udbuds- og

kontraktret, så er du måske den udbudsjurist, som vi søger til vores team.

I Allerød Kommune er Udbud & Indkøb et højt prioriteret område i rivende udvikling. Vi er en vellidt og respekteret enhed, som bliver taget med på råd i alle hjørner af organisationen. Vi gennemfører og rådgiver om udbudsprocesser, yder juridisk- og indkøbsfaglig sparing og bistår organisationen ved kontraktuelle tvister. Vi har aktiviteter knyttet til både udbud, kontraktstyring, analyser og E-handel, og vi søger fortsat at optimere Kommunens kontraktportefølje.

Foruden en lang række EU-udbud, tilbudsindhentninger og SKI-aftaler, har vi mange spændende projekter på vores årshjul for 2022/23, herunder udarbejdelse af en ny udbud- og indkøbsstrategi, et øget fokus på bæredygtige indkøb og en formalisering af Kommunens kontraktkvalificeringsproces, som understøtter optimering og kvalificering af alle kontrakter, der indgås i Kommunen.

Som team løfter vi i flok og søger lige dele at hjælpe og spille hinanden gode. Vi er hver især ansvarlige for vores egen opgaveportefølje, men vi hjælper også hinanden, når der til tider løbes ekstra stærkt. Vi søger kontinuerligt at dygtiggøre os inden for vores respektive fagligheder, og vi prioriterer at deltage i både faglige og sociale netværk, internt såvel som eksternt. Vi har en uformel omgangstone og her er højt til loftet.

Hvis du bliver en del af Udbud & Indkøb i Allerød Kommune, vil dine opgaver blandt andet bestå af at:

  • Gennemføre EU-udbud og tilbudsindhentninger
  • Yde juridisk rådgivning og sparing, primært inden for udbudsret og kontraktret
  • Arbejde strategisk og målrettet med at kvalificere kommende kontrakter
  • Understøtte organisationen ved kontraktuelle tvister i samarbejde med enhedens Contract Manager

Om dig

  • Du er uddannet cand. merc. jur. eller Cand.jur, du har teoretisk og praktisk erfaring med udbudsret og kontraktret, og du holder dig fagligt opdateret.
  • Du er tillidsvækkende og er god til at opbygge relationer.
  • Du er initiativrig, har gennemslagskraft, er selvstændig og har stærke kommunikationsevner.
  • Du en habil projektleder, en dygtig og proaktiv sparringspartner i forhold til for eksempel fagchefer og dine kolleger, og du evner at samarbejde engageret med mange forskellige mennesker på tværs af fagligheder.
  • Du trives med at tage ansvar og kan lide udfordringer.

Om os

Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt.

Som udbudsjurist vil du blive en del af enheden Udbud & Indkøb. Vi er organisatorisk placeret i afdelingen Økonomi, hvor du får 22 gode kollegaer. Udbud & Indkøb er normeret til 5 fuldtidsstillinger: en Udbudsjurist (dig), en Udbudskonsulent, en Contract manager, en E-handelskoordinator og en Faglig leder (udbudsjurist). Herudover har vi en dygtig studentermedhjælp 15 timer om ugen.

Allerød Kommune indgår desuden i Indkøbsfællesskab Nordsjælland (IN), som består af 12 kommuner, der samarbejder om fællesudbud og vidensdeling. Du vil derfor få et stort netværk af dygtige og engagerede kollegaer i indkøbsfællesskabets øvrige kommuner.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Shortlist´konsulent Andreas Poulsen på tlf. +45 23 95 21 47

Løn og ansættelsesvilkår

Løn forhandles individuel efter principperne i Ny løn. Der er mulighed for indplacering som specialkonsulent.

Arbejdstiden er 37 timer/uge (inkl. frokost), vi har flekstid, gode muligheder for hjemmearbejde og vi vægter
”work-life-balance” højt.

Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.

Tiltrædelsen vil blive aftalt nærmere, men kan for eksempel være pr. 1. september 2022.

Om Allerød Kommune

Shortlist har afsluttet kandidat-sourcing processen til denne rekruttering - følg & connect på LinkedIn, hvis du vil høre mere om lignende stillinger.
Shorlist - The Talent Acquisition Company Logo

Om Shortlist

Velkommen til Shortlist – det nye alternativ til det traditionelle rekrutteringsbureau og alm. jobopslag. Med afsæt i personlig 1-1 dialog er vores vision er at skabe en ny, bedre og mere tidssvarende måde at bygge bro mellem gode virksomheder med spændende jobmuligheder og topkvalificerede medarbejdere. For dig som kandidat betyder Shortlist en bedre, hurtigere og mere personlig proces, hvor vi sammen afsøger om muligheden er den rigtige for dig, uden unødig tidsspilde og adskillige fysiske møder med tredjepart.

Lad os tage en samtale